Mellemøsten er et ikke defineret område omkring Vestasien og Nordafrika.
Betegnelsen “Mellemøsten” stammer tilbage fra 1800 tallet, hvor britterne fandt ud af det var praktisk at inddele Orienten i 3 administrative områder. Det var Nærøsten, Mellemøsten og Fjernøsten. Dengang var Pakistan, Indien og Afghanistan en del af Mellemøsten, hvilket de dog ikke længere anses som. I dag er den generelle opfattelse, at Mellemøsten består af Levanten, med Syrien, Libanon, Israel og Jordan, og Egypten, Irak, Tyrkiet. Desuden så gælder det også landende på den arabiske halvø. Sidst, men ikke mindst, så gælder det nogle af landende i Nordafrika.
Mellemøsten er især kendt for at indeholde 2/3 af verdens oliereserver, hvilket har betydet en stor rigdom i nogle af landende. Desuden har de 1/3 del af alt naturgas. Der er en stor forskel på rige og fattige i landende, især på grund af en ikke lige fordeling af indtægterne fra olie. Både de store forekomster af olie, og den vigtigste sejlrute i verden (Suezkanalen, Hormuzstrædet), gør at området har en stor politisk betydning for alle verdens stormagter. Desuden har etableringen af Israel (1948) medført meget uro i området.
Herunder er der en liste over lande, som generelt forbindes med betegnelsen “Mellemøsten”.
Bahrain
Cypern
De Forenede Arabiske Emirater
Egypten
Irak
Iran
Israel
Jordan
Kuwait
Libanon
Oman
Palæstina
Saudi-Arabien
Syrien
Tyrkiet (asiatiske del)
Yemen
Qatar