Oman

Sidst opdateret 01/04/2019

Rejseguide til Oman

Oman er et sultandømme, der er beliggende i den sydøstlige del af Den Arabiske Halvø. Oman er en del af Mellemøsten og landet grænser op til Yemen, Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater. Landet har et samlet areal, der lyder på 212.460 kvadratkilometer, der gør landet til verdens 83. største.

Oman er inddelt i otte forskellige regioner, der igen er delt ind i en række mindre distrikter. Landet rummer 3.001.583 indbyggere, der giver en befolkningstæthed på 14,1 indbyggere pr. kvadratkilometer. Landet vigtigste resurse er olie, hvilket også landets absolut vigtigste kilde til penge.

Oman

Valuta

Valutaen hedder rial. De er mange muligheder for at hæve penge via kreditkort, men vær dog opmærksom på at ikke alle hæveautomater tager mod internationale kort. I de fleste banker er det muligt at veksle rejsechecks til valuta.

Sikkerhed

Generelt er Oman et sikkert land at besøge, men situationen kan ændre sig løbende. Det britiske udenrigsministerium har en god rejsevejledning til landet, som du kan læse her: https://www.gov.uk/foreign-travel-advice/oman

Forsikring

Husk at finde den rette rejseforsikring til din tur. Vælg mellem en af de private rejseforsikringsselskaber og find den forsikring som matcher din ferie bedst muligt.

✔ (Spar penge): Bestil 3 tilbud på en rejseforsikring til din næste rejse hos findforsikring.dk

Vaccination

Hvis du kommer fra et land med Gul Feber, så kan der være et krav om at kunne fremvise dokumentation for vaccination mod sygdommen. Det anbefales at du vaccineres mod sygdomme som Difteri, Stivkrampe, Hepatitis A og Hepatitis B, men snak med din læge omkring din rejse og hvilke vaccinationer som er nødvendige. Der kan også være risiko for Malaria i dele af landet.

Bestil tid hos din lokale vaccinationsklinik til gennemgang af vaccinationer og selve vaccinationerne.

Mad og drikke

Forvent meget mad med kylling og lam – serveret med ris. I Muscat er der også gode muligheder for at smage friskfangede fisk og lignende fra det arabiske hav. Det er ikke lovligt for muslimer at drikke alkohol, men mange hoteller og restauranter tilbyder alkohol til vestlige turister.

Drikkepenge

Der forventes generelt ikke drikkepenge, men på bedre restauranter og hoteller er det meget normalt at give 10% oveni.

Transport

Der flyves indenrigsflyvninger fra Muscat til Salalah og Khasab.

Ellers har Oman er godt udbygget vejnet og man kan leje bil hvis man har et internationalt kørekort. Husk at se om der er begrænsninger ift. kørsel pr. dag, da der er langt mellem destinationerne i Oman og man vil skulle køre meget.

Der er også gode muligheder for at booke taxa, men taxameteret bruges sjældent, så aftal en pris inden afgang.

Der kører busserne mellem alle de større byer (http://mwasalat.om/en-us/).

Bedste rejsetidspunkt

Oman er et kæmpe land og geografien er meget forskellig på tværs af landet. Derfor er det svært at give en præcis beskrivelse af hvornår det er bedst at besøge Oman, da det vil variere fra område til område. Generelt der er turistsæsonen fra Oktober til April, hvor temperaturen er høj i løbet af dagen, mens nætterne er mere normale. Fra Maj til August er det ekstremt varmt og fugtigt ved kysterne. Kort sagt, så afhænger den bedste rejseperiode af, hvilket område du ønsker at besøge.

Overnatning

I Oman findes der mange luksushoteller. Men der findes også en del hoteller med et prisleje, der er mere spiseligt for den almindelige turist. Husk at det er ulovligt at bo i samme hotelværelse, med det modsatte køn, hvis man ikke er gift eller i nærmeste familie.

Det er også muligt at bo i bed and breakfasts, især omkring Muscat og Nizwe. Her er priserne generelt lavere end hoteller og man får en mere autentisk oplevelse.

Visum

Der er visumpligt i Oman – Du kan få udstedt et visum på 30 dage ved indrejse, som kan forlænges med yderligere 30 dage lokalt. Du må ikke have stempler fra Israel i dit pas, da det kan betyde en afvisning. Du skal kunne fremvise en returbillet eller en billet til videre rejse. Desuden skal du kunne fremvise dokumentation på hotelbooking eller en privat adresse.

Du kan læse om visumreglerne hos udenrigsministeriet: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/oman-pas-og-visum/

Og du kan søge om visum her: https://evisa.rop.gov.om/

 

 

 

[Total:2    Gennemsnit:4.5/5]

Skriv et svar