Skal du udenfor Danmarks grænser, så er det meget muligt at du bør blive vaccineret. Det afhænger af destinationen og varigheden af rejsen. Ofte en lang række vaccinationer, hvis du skal til særligt ramte områder.
Før din rejse
Det er vigtigt at du får igangsat dit rejsevaccinationsprogram i god tid, da vaccinationerne ofte skal tages af flere omgange. Det anbefales at du senest 6 uger inden afrejse, får kontaktet en rejsemedicinsk klinik eller din læge. På den måde kan du i god tid få igangsat dit vaccinationsprogram og ordineret eventuelt medicin. Ikke alle sygdomme kan der vaccineres i mod, f.eks. arbejder man forebyggende mod Malaria.
Lægen vil tage stilling til din alder og dit generelle helbred. Der er visse risikogrupper, som ældre, gravide, børn og kronisk syge. Lægen vurderer dine behov ud fra:
- Destination(er).
- Længde på rejsen.
- Rejseform (Der er forskel på backpacking og charterferie).
- Eventuel rejseadfærd (F.eks. hvis du skal have nær kontakt til dyr).
Du kan blive vaccineret hos egen læge eller hos en vaccinationsklinik.
Du kan læse om de anbefalede vaccinationer pr. land hos ssi.dk
Rejsen til destinationen
Skal du flyve langt, så skal du sidde ned i lang tid. Dette kan hæmme tilbageløbet af blod til dine ben, hvilket kan medføre hævelse af benene. I værste tilfælde, der kan dette føre til blodpropper. Bevæg dig altid under en rejse, så vidt som muligt, især hvis du er over 40 år eller du tager p-piller, er gravid eller er blevet opereret i benene for nyligt.
Har du tendens til hævede ben, så anbefales der støttestrømper.
Jetlag har de fleste rejsende prøver at blive ramt af. Sørg for at prøve at komme ind i rytmen i den nye tidszone, så hurtigt som muligt, f.eks. ved at tilpasse dagligdagen efter destinationens tidszone, altså spise måltider på de rigtige tidspunkter og få din søvn, når det passer med stedets døgnrytme.
Forebyg ulykker
Den største dødsrisiko på din ferie er ulykker. Trafikulykker, drukning og voldelige overfald er typisk de ulykker som rammer rejsende. Man kan minimere risikoen ved at tænke sig om. Måske skal du ikke leje en knallert i et fremmed land, hvor trafikken er meget ulig den du kender.
Hvis du lejer en bil, så sæt dig grundigt ind i de lokale trafikregler.
Risikoen for overfald kan i u-lande minimeres, ved at bruge sin fornuft. Rejs ikke alene, især om natten, undgå at skilte med værdier, undgå øde områder, lad vær med at gøre modstand, hvis man bliver røvet. Risikoen og hvordan man bør agere, det varierer fra land til land. Læs rejsevejledninger på udenrigsministeriets hjemmeside og forbered dig bedst muligt til turen.
Skal du svømme, så vil du højst sandsynligt opleve at forholdene ikke er som i Danmark. Strømmen kan være slem, der kan opstå voldsomme tidevandsbølger. Følg de lokale anbefalinger.
Når du kommer hjem
Har du rejst i et Malariaramt område og får feber når du kommer hjem, så orienter din læge. Typisk opstår feberen ved Malaria først 10-4 dage efter man er blevet smittet. Og i meget sjældne tilfælde, der kan sygdommen først gå i udbrud et halvt til helt år efter.
Centraleuropæisk hjernebetændelse
Centraleuropæisk hjernebetændelse er en sjælden betændelse, som sætter sig i hjernehinden og selve hjernen. Den udløses af en virus som overføres ved bid af skovflåter, som har fået den fra et andet eller flere andre dyr i skoven. I Centraleuropa kommer den i nogle lande, typisk indenfor samme tidsrum – normalt mellem juli og august. Centraleuropæisk hjernebetændelse er også begyndt at gå mod Nordeuropa, da vi har fået en varmere vinter, og skovflåter trives bedst i varme områder. De flåter som kan smitte, altså som har sygdommen, findes i den sydlige dele af Sverige, og i Danmark (på Bornholm).
I Østrig har man forsøgt sig med at tilbyde gratis vaccination mod sygdommen, hvilket har givet gode resultater da antallet af syge er faldet med hele 90%. De lande med fleste tilfælde er: Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Litatun, Polen og sidst Sydtyskland. Det er kun 25% af dem som bliver smittet som mærker noget til sygdommen, og kun 1/3 af dem udvikler symptomer på at have hjernebetændelse. Fra at man bliver smittet går der mellem 1 uge til 3 uger før man kommer i første fase som tager 3-6 dage og det ligner mest en influenza.
Hvis man befinder sig meget i skove, altså fx. ofte går en tur, eller hvis man bor i skoven bør man have en flåt fjerner. Når lægen stiller diagnosen, får man en blodprøve som viser om man har fået centraleuropæisk hjernebetændelse. Der findes ikke en særlig behandling mod centraleuropæisk hjernebetændelse, hvis man først er ramt. Så hvis man bor i områder hvor risikoen er stor, fx. skove, bør man vaccineres og man bør altid fjerne flåter.
Chikungunya feber
Denne virus forekommer ofte i Afrika og Sydøstasien. Symptomer på denne virus kan være feber, øjenbetændelse og ledsmerter. I det franske ø Réunion har over 250.000 været smittet. Sygdommen kan også kendes ved hovedpine, men det skal du dog ikke altid regne med at det er et symptom, da du befinder dig i varme områder, og hovedpinen kan skyldes for lidt væske.
Chikungunya feber overføres via Aedes-myg. Du vil kunne se symptomer indenfor 2-3 dage. Myggen stikker i dagtiden. Du kan købe forskellige creame mod myg, som kan gøre at myggen ikke vil stikke dig, og du vil derfor være mere sikker i din rejse.
Du kan ikke vaccineres mod denne virus, og du er derfor nødt til at passe godt på ikke at få myggestik for at undgå denne virus og nyde dit ferieophold. Chancen er meget lille for dødelighed, hvis du blot husker at gå til læge, efter symptomerne. Det er ikke sådan, at hvis du på den 9. dag ud af 14 bliver smittet, og ikke går til lægen før du kommer hjem, at det vil være uhelbredeligt eller dødeligt.
Dengue feber
Dengue feber er en virus der på mange måder minder om influenza. Sygdommen findes i mange tropiske lande, og er et stort problem for lokale børn, men den rammer dog også turister. Virussen er en rimelig mild virus, men kan udvikle sig til dengue shock syndrom (DSS) eller dengue hæmorhagisk feber (DHF), som man kan dø af, hvis ikke man kommer i behandling.
Sygdommen overføres via Aedes egypti myggen. Myggen stikker om dagen. Alle Aedes egypti myg smitter med sygdommen. Myggen har kun virussen hvis den har stukket et andet menneske med virussen. Myggen er spredt i over 100 lande, Primært tropiske lande. Virussen ramme ofte børn, så sørg for at få noget creame e.l. til dine børn. Du vil efter ca. 1 uge føle kraftige muskelsmerter. Det anbefales at fjerne så meget så muligt som kan fyldes med regnvand, da der i det vand kan udvikles myggelarver. Det anbefales også at sprøjte boligen med pyrethrummiddel.
Der findes ingen vaccine mod denne virus, så det bedste du kan gøre er blot at så vidt muligt prøve at undgå myggestik. Dengue Hæmoragisk Feber og Dengue Shock Syndrom kræver altid behandling på hospitalet. I milde tilfælde af dengue feber kan smerterne lindres med smertestillende håndkøbsmidler. Der prøves meget på at få lavet en vaccine. I 2007 var hele 108 dansker smittet med virussen.
Difteri
Difteri (også kaldet strubehoste) er en meget alvorlig halsbetændelse. Du kan smittes gennem luften. Difterivaccinationen bør uanset rejsemål være mindre end 10 år gammel. Smitteperioden normalt under 2 uger. Bakterien kan godt overføres fra en person, der ikke har tegn på sygdom, en såkaldt ‘rask smittebærer'.
Sygdommen vil ske ved at bakterien Corynebacterium diphtheriae, angriber det yderste lag af dine næse-svælgrummets slimhinder. Hvor den så producere toksin som sendes rundt i blodet. Et ofte set symptom på difteri er vejtrækningsbesvær. Det vil gøre ondt når du synker. Det som bakterien sender rundt i den krop (toksin) kan give dig nyreskader og nervepåvirkning. Det kræver nærkontakt at blive smittet: kys, drikke fra samme flaske o.l. I sjældne tilfælde kan overføres til mennesker fra kæledyr som hunde og katte.
Difteri kan behandles med antitoksin og antibiotika. Der har ikke været nogen tilfælde af difteri i Danmark siden 1998. Da vaccinen idag indgår i det danske vaccinationsprogrammet. Du skal passe meget på ikke at få difteri, da dødeligheden er meget høj. Indien har mange tilfælde af difteri. Fx. I 2008 blev der i følge WHO rapporteret godt 7.000 tilfælde af difteri i verden, heraf var godt 6.000 tilfælde alene fra Indien. Ved mistanke om difteri skal tilfældet anmeldes via telefon til Embedslægeinstitutionen eller skriftligt til Epidemiologisk afd.
Gul feber
Gul feber er en meget alvorlig virus. Gul feber opstår mest i tropiske lande. Vaccinen skal fortages af særligt autoriseret læger. Der dør ca. 30.000 af gul feber hvert år, ud af at ca. 100-200.000 smittes. Langt de fleste tilfælde sker i Afrika, og der er endnu ikke fundet nogle tilfælde i asien. Der tager ca 3-10 dage før sygdommen slår ind, og symptomerne vil være tydelige. Dødeligheden er mellem 5-40%. Der kan i nogle lande være krav om at vise dokumentation om at man er vaccineret.
immunsystemets celler påvirkes, og frigiver en stor mængde signalsstoffer. De fleste som får symptomer på blødninger, dør inden for kort tid.
Gul feber er i familien af flavivirus. Virussen overføres til mennesker via myg. Denne myg hedder Aedes egypti og stikker om dagen. Symptomer er i de fleste milde tilfælde noget der minder om influenza, men i de meget alvorlige tilfælde kan symptomer være fx. nyresvigt. Det som der dog oftes ses er leverbetændelse. Det er før set at en myg stikker en abe, og får virussen i spytkitlerne, og så stikker en ny abe og så videre, og så når et menneske besøger junglen bliver en del af denne cyklus. Virussen rammer i tropiske områder i Afrika og på det sydamerikanske.
Der er en vaccine. Den gives ikke til gravide kvinder. Den er meget effektiv, og den dækker efter ca. 10 dage. Man bør ikke behandle sig selv med forskellige salicylater, da det kan gøre at blodet vil have svært ved at størkne.
HIV og AIDS
HIV står for humant immundefekt-virus. HIV har siden 80erne spredt sig rundt i hele verden, og er idag et enormt problem ude i verden. Man mener at virussen stammer fra Afrika, hvor den så blev overført til mennesket fra aber, for over hundere år siden. Det ses ofte at HIV angriber CD4 celler, som spiller en stor rolle i at beskytte din krop for mange andre infektioner. De første symptomer kan minde meget om influenza eller kyssesyge. Normalt har man 500 millioner CD4 celler. Men man mærker først at immunforsvaret er faldet når man har tabt ned til 200 millioner CD4 celler. Efter gns. 8 år efter man er blevet smittet, vil kroppen udvikle aids, det er dog set at folk går helt op til 15 år før der kommer symptomer.
Symptomer på aids kan være Træthed. Uforklarligt vægttab, Diaré og hudinfektioner. HIV findes i sæd og blod, og du kan derfor smittes gennem sex og kontakt med blod. HIV findes ikke i spyt og sved, og du skal derfor ikke være bange for at kysse din partner e.l. hvis du har fået sygdommen. Du kan også smittes med via blodet, hvis du modtager donorblod, og doneren er smittet med HIV. Hvis dette sker er chancen for at blive smittet meget stor nærmest sikkert. Det sker dog sjældent idag, da der er meget kontrol med donerblodet. Er du fx. stofmisbruger, og du stikker dig med en kanyle, som en HIV-smittet person har brugt, er risikoen for at blive smittet og rimelig stor. Risikoen for at få HIV ved sex er ikke nær så stor som de andre nævnte. Ved analt samleje er der større risiko for at blive smittet, hvis partneren er HIV smittet.
Behandlingen består af 3 lægemidler. Den gives kun personer, som enten allerede har udviklet aids, eller er i stor risiko for snart at udvikle aids. Behandlingen kan kun bremse HIV. Skal du behandles for aids eller HIV vil du oftest blive indlagt. Når du er indlægt vil den længere behandling starte, og den behandling skal så forsættes til at dit immunsystem er stærkt nok.
Hepatitis A
Hepatitis er en leverbetændelse. Hepatitis A skyldes en virus, der kaldes hepatitis A virus. Cirka 1 ud af tusinde får leversvigt og kommer på den måde ud i en risiko for at dø. I de fleste tilfælde vil du være rask igen efter 4-8 uger. Det er ikke muligt at få sygdommen to gange da du efter sygdommen, udvikler livslang immunitet. Sygdommen udvikler sig fx. ofte i Afrika og Asien, da man mange steder kan opleve dårlig rengøring. I lande med høj forekomst bliver de fleste smittet som børn, og så får de ikke sygdommen igen som voksen. I 2008 blev der anmeldt 43 tilfælde af akut hepatitis A-infektion i Danmark: 24 mænd og 19 kvinder. Det udskilles i store mængder i afføring. For cirka 20-30% af smittede personer må indlægges, på grund af at de er for trætte på grund af dehydrering.
Du får hepatitis a gennem mad og drikke. Smitte kan ske ved kontakt med en smittet persons afføring, hvis du er på meget beskidte områder, som fx. toiletter. Den smittede får gulsot, og derefter aftager smitsomheden rimelig stærkt. Dansker smittes ofte på deres ferie i udlandet fx. afrika, eller ved kontakt med en smittes person, fx. kys, eller sex. Tiden fra smitte til sygdom er fra 10 og helt op til 40 dage gennemsnittet ligger på omkring 28 dage. Symptomer kan være dårlig appetit, muskelsmerter, lys afføring eller mørkfarvet urin.
Sygdommen varer cirka 2-3 uger. Der findes en vaccine mod denne sygdom. Denne vaccine giver beskyttelse på ca. 96 procent. Du kan sørge for at gøre meget ud af rengøring i boligen, og prøve så vidt så muligt ikke at bruge offentlige toiletter, og hvis du bliver nødt til det, så prøv at find et toilet, som rengøres ofte, fx. betalings toiletter. Der findes ingen specifik antiviral behandling. Vaccinen har været her i ca 10 år, og er givet til mange millioner mennesker. Man kan også beskytte sig mod hepatitis A med gammaglobulin. Gammaglobulin beskytter ikke i så lang tid, som vaccinen, men kun 5 år. Man får stillet diagnosen via en blodprøve hos sin læge.
Hepatitis B
Hepatitis B er en leverbetændelse. Det tager langt tid før du vil få symptomer på sygdommen, helt op til 6 måneder. Symptomerne kan være kvalme, dårlig appetit og muskelsmerter, feber, senere går det over i hårdere symptomer, som fx. gulfarving af hud, kitfarvet afføring og mørkere urin. Sygdommen varer for det meste omkring 4-6 uger. Chancen for at dø af hepatitis er meget lav. Ca. En ud af 300 udvikler fx. leversvigt, og kommer på den måde i risiko for at dø. Husk blot at gå til lægen, hvis der opstår nogle af de nævnte symptomer. Det kan dog ske at der ikke er symptomer, og virussen kan derfor kun opdages ved blodprøver. Det er langt fra altid at alle symptomer vises på en gang, og du kan derfor ikke regne med at du ikke har det, fordi, du fx. ikke har gulfarving af huden.
din krop bliver smittet ved fx. sex eller kontakt med en smittets blod. Hepatitis ses ofte i afrika og sydøstasien. I Danmark, bliver mange homosexsuelle mænd, med mange partnere ofte smittet ved ubeskyttet sex, eller stofmisbrugere. Sygdommen er spredt rundt i stort set hele verden. Så det er derfor en god ide at blive vaccineret mod den lige gyldigt hvor du skal hen, men det er selvfølgelig ikke altid en nødvendighed. Symptomer på akut sygdom forsvinder i løbet af 1-3 måneder. Ca. 350 millioner mennesker er bære kronisk på hepatitis B.
For at undgå hepatitis A skal du undgå at dele sprøjter, kanyler, barbergrej og tandbørster. Der er en meget effektiv vaccine mod hepatitis B. Hvis ens partner er smittet, og man ønsker at have samleje. Når hepatitis B smittet gravide kvinder føder deres barn, bør man vaccinere barnet mod hepatitis B. Man bør vaccineres hvis man fx. er stofmisbruger.
Har du hepatitis B, burde du ikke have sex medmindre i beskytter jer. Sørg for at personen du har samleje med er 100% informeret om din sygdom, inden i har ubeskyttet samleje.
Human papillomavirus
Human papillomavirus er en virus, som rammer kønsorganer, og giver en infektion. Det kan fx. ramme penis, skamlæberne, og slimhinden i skeden, på livmoderhalsen, og omkring og i anus. Det kan i værste fald hos kvinder før til livmoderhalskræft. Mindre konsekvenser kan være kønsvorter o.l. Hos mænd vil der komme kønsvorter, og celleforandringer. De celleforandringer vil ske på penis og i endetarmsåbningen. Det ses sjældent at det hos mænd udvikler sig til kræft i de organer der er nævnt. Human papillomavirus kan have betydning for udvikling af kræft andre steder, og er derfor en meget farlig sygdom, der kan fx. udvikles kræft i mandlerne pga. human papillomavirus.
Det er en meget almindelig sygdom. Mange voksne har eller får den på et eller andet tidspunkt, og reagere nødvendigvis ikke på det.
Sygdommen smitter ved sex, også ved anal sex. Så alle med et sexliv kan få denne sygdom. Der kan gå mange år før der kommer symptomer. Sygdommen forsvinder normalt efter 8-12 månder. Symptomer kan være kønsvorter, som helt klart kan være træls, men de er helt ufarlige. Det er slet ikke 100% sikkert at du som kvinde får livmoderhalskræft. For det meste får bliver du smittet, og så går sygdommen over efter de nævte 8-12 måneder. Men i nogle tilfælde vil det udvikle sig.
Et kondom kan dog ikke sikre dig imod denne sygdom. Kondomet beskytter slimhinderne, men ikke de andre organer den kan ramme. Men et kondom nedsætter helt klart risikoen. Der er ikke nogen behandling mod Human papillomavirus. Du kan blive vaccineret mod livmoderhalskræft i Danmark. Man burde få vaccinen inden man har første samleje. Men den kan også gives til kvinder der har haft deres første samleje. Vaccinen kan også gives til drenge og mænd. Vaccinen er på egen regning. Denne vaccination varer 5-9 år. Man burde at blive undersøgt en gang imellem af en læge, for livmoderhalskræft.
Influenza
Der findes mange former for influenza. Influenza er en sygdom, som gør du får hovedpine, ondt i muskler og led og høj feber. Sygdommen varer en lille uge. Hvis det tager over en uge kan det være tegn på en betændelse, og så anbefales det selvfølgelig at gå til lægen. Efter at have haft influenza vil du føle dig sløv og træt. Sygdommen opstår især ofte i de kolde årstider. Når man har haft sygdommen får man sjældent den samme influenza, da kroppen nogle få uger efter udvikler antistoffer mod lige netop den influenza. Har du røget tobak i lang tid og fået såkaldte “rygerlunger” er der større risiko for at du får influenza. Der er stor forskel på hvordan du reagere på influenza, og man kan derfor ikke samligne sig med naboen.
Det spredes gennem luften, fx. hvis en person hoster mod dig. Det som mange bliver overrasket over er at sygdommen også spredes gennem hænder. Sygdommen spredes via hænder fx. ved at man hoster ned i hånden, og sætter sig tilbage til firma computeren. Ældre mennesker er mere udsatte. Det vil derfor være en god ide at lade sig vaccinere inden man tager på plejehjem, da det let kan sprede sig der.
Sygdommen kan ikke helbredes med penicillin, da det er en virus. Der findes andre lægemidler, som du kan få hos din læge. Drik massere af vand evt. Cola. Og massere af ro og hvile. Er du overæ 65 år eller gravid og har sygdom i hjerte eller lunger, anbefales det helt klart at blive vaccineret. Det er vigtigt at drikke meget væske, da du vil miste meget imens du har influenza. Undgå alkohol og tobak, det vil blot forlænge perioden. Hoste medicin kan hjælpe dig til at sove bedre hvis dette bliver et problem.
De tre forskellige typer influenza:
- Type A er den man ser mest og den alvorligste med kraftige symptomer. Den rammer for det meste op hvert andet eller hvert tredje år.
- Type B har de samme symptomer, men ikke nær så synlige. Rammer hvert fjerde eller femte år.
- Type C symptomer tættere på forkølelse.
Japansk hjernebetændelse
Japansk hjernebetændelse er en virus som overføres via myg, fx. når du er på ferie i udlandet. Bliver du smittet er det meget alvorligt. Du vil få hjernebetændelse, og det kan føre til hjerneskader og man kan resikere at dø af den her sygdom, så den er meget alvorlig. Skal du til Asien, er der en større risiko fo at blive smittet. Sygdommen er spredt i store dele af Asien. Sygdommen rammer mest i de varme årstider som sommer. I indonesien kan man få sygdommen hele året rundt. Fra at du bliver smittet går der ca mellem 1 og 2 uger cirka, før du får sygdommen.
Man får denne virus, ved at blive stukket af myg, som bærer virussen, og sprøjter den ind i dit blod. Virussen vil komme frem til nervesystemet og vil angribe de celle den kan få fat på, og det er her at symptomer begynder at blive meget synlige. Symptomerne kan være hovedpine, meget høj feber og kramper. Denne sygdom kan også smitte svin og fugle. Myggen stikker om natten. Den bliver tiltrukket af varme og fugtighed.
Der findes en vaccination mod denne sygdom, og den anbefales helt klart hvis du skal til Asien, i 4 uger eller mere. Denne vaccine er ikke 100% sikker, og du skal derfor stadigvæk passe på ikke at blive stukket af myg. Der findes ingen behandling til denne sygdom, men lægen vil istedet henvise til behandling af symptomerne. Ca. tiende dør af denne sygdom, og du skal derfor passe meget på, på din rejse. I Asien er tallende lidt nogle andre. I Asien dør hver femte der får sygdommen, og de fleste af dem er børn. Vaccinen har været her i længere tid, men der kom i 2009 en ny vaccine. Fordelen ved den nye vaccine er at den har ikke nær så mange bivirkninger som den gamle.
Kolera
Kolera er en mavetarmsygdom, som er smitsom. Et symptom ved kolera er diarré. Når man har kolera kommer den inden for kort tid efter man er smittet et voldsomt væsketab, som er det meget farlige ved kolera. Det er derfor vigtigt at drikke godt med vand. I fattige lande kan det være et meget stort problem hvis man bor i mindre byer, langt fra vand, fx. nogle steder i Afrika. Dette væsketab kan inden for 24 timer være dødeligt. Et andet symptom kan også være en hæs stemme. Du skal helt klart overveje at gå til lægen hvis du synes du dehydrere, efter du har været på ferie e.l. i Afrika eller Asien.
Du får kolera på grund af en bakterie, som hedder Vibrio cholera. Man kommer ofte i kontakt med denne bakterie via mad. Det sker fx. hvis du er på ferie i Afrika eller Asien. Bakterien smitter meget igennem afføring. Fx. hvis afføring på en måde kommer nær drikkevand kan det meget let smittet et menneske, eller hvis der ikke vaskes hænder grundigt efter toiletbesøg.
Sørg for at gå på meget “rene” resturanter. Der findes en vaccine mod denne sygdom. Vaccinen drikkes, og beskytter ca. 80%. I vaccinen er der dræbte kolerabakterier. Det er ikke ofte at man smittes på ferie, men det kan ske, så der skal stadig passes på. Er du på ferie kan du gøre det at du koger vandet, og sætter det i køle skabet, så det kan køle ned, og så drikke det. Undgå rå havdyr og skaldyr. Skal der spises frugt og grøntsager, så skræld dem selv. Bare sørg for at indtage masser af væske hvis du føler at du dehydrere. Hvis du har fået kolera, vil det blive behandlet ved at erstatte vasketabet, og så medicin mod sygdommen.
Ny influenza A
Ny influenza A kan smitte meget effecktivt blandt mennesker. Ny influenza A er først opstået blandt grise. Ny influenza A kan smitte vilde fugle, husdyr, fx hunde og mennesker. Det er få gange set at sygdommen smitter imellem disse. I langt de fleste tilfælde er sygdomsforløbet meget mildt. Kraftigt overvægtige og gravide er extra udsatte hvis de bliver smittet. Samfundsansatte fx. politmænd, brandmænd og læger bør især vaccineres.
Sygdommen smitter på samme måde som “den gamle” influenza, fx. nys og host. Tiden fra at man bliver smittet til at symptomerne viser sig er op til 7 dage. Hvis man føler sig rask, og feberen er væk, kan man for det meste ikke smitte længere. Symptomerne er meget det samme som den normale influenza, med feber, ondt i halsen og ondt i musklerne. Man kan også få Diarré. Sygdommen er også farlig på den måde at den øger risikoen for lungebetændelse. Hvis du som gravid er smittet, er et tegn på at du er smittet med ny influenza A, at du tager meget på i vægt.
For at undgå sygdommen bør du undgå personer du ved er smittet. Hvis du er smittet og syg, bør du blive hjemme i sengen. Tag ikke i skole, arbejde eller lign. For ikke at smitte andre. Gå meget op i hygiejne også at undgå at smitte. Undgå at røre ved dine øjne, din næse eller din mund, da bakterierne kan komme ind til dit blod der igennem. Der sygdommen kom, skyndte man sig at få lavet en vaccine.
Malaria
Symptomer på malaria minder meget om de symptomer man får ved influenza, en træls hovedepine og muskelsmerter. Du kan i værste tilfælde dø af malaria. Der dør hvert år ca. 40.000 mennesker af malaria.
Myggen der smitter med malaria hedder Anopheles. Er du smittet med malaria, vil du få malariaanfald. Et malariaanfald kan være feber, som kan komme op på over 40 grader. Dette er ikke en feber som vil blive ved, mens du er smittet, da det som navnet siger et anfald. Kvalme ses ofte som et symptom, man det gør det jo ved mange sygdomme. Så har du kun kvalme, skal du nok ikke være sikker på at det er malaria, men en anden infektion.
Malaria er meget udbredt i Afrika, og er et kæmpe problem der. Det foregår ved at myggen stikker smittet menneske, og derefter stikker andre mennesker og smitter på den måde flere og flere. Myggen opholder sig ofte i meget varme og fugtige steder, som fx. områder i afrika.
Normalt går der ca. 2 uger fra at du er blevet smittet til at symptomer bliver tydelige. Har du taget noget medicin imod, kan du stadig blive smittet, men tiden fra at du er smittet til symptomerne bliver synlige er længere.
Man kan behandles mod malaria. Du skal ikke frygte at få malaria i Danmark, men skal du rejse til fx. Afrika. Du vil normalt blive indlagt, hvis du er smittet. Man får diagnosen malaria, ved at lægen tager nogle dråber af dit blog, derefter tager han nogle dråber, og hælder dit blod op i et glas, og blander det med dråberne. På den måde vil der komme nogle farver, som viser om du har nogle parasitter, som gør at lægen vil stille diagnosen.
Malaria findes i mange lande, det er derfor vigtigt at du selv undersøger om du burde undgå myg, ved at bruge forskellige væsker at smøre dig ind i. Vælger du at bruge de forskellige midler til at holde myg fra din krop, er det nødvendigt at smøre alle steder hvor huden er fremme, fx. arme, hænder og specielt ansigt.
Meningokok-meningitis
Meningokok-meningitis er en betændelse som rammer i hjernehinderne. Sygdommen kommer over meget kort tid, og er en sygdom som alle kan få. Sygdommen kan komme over få timer. Symptomerne vil være at du vil føle en stivhed i nakken og feber. Det kan skyldes en virus eller bakterie. Det er vigtigt at søge læge hurtigt hvis du har fået denne sygdom. Selvom der findes en bahandling er der mange der dør af denne sygdom, da man ikke søger læge selvom der er symptomer. Hvis et barn får høj feber bør man holde øje med nogle af symptomerne, som nakkestivhed.
Et symptom på meningokok-meningitis kan godt være meget små blødninger i huden, med en diameter på under 1mm. Hvis du får symptomerne burde du slet ikke søge læge, ring 112 med det samme, og kom på hospitalet. Man vaccineres idag via børnevaccinationsprogrammet, denne vaccine dækker dog ikke 100%, og der findes en vaccine mod de andre ting som forsager sygdommen. Denne vaccine anbefales til personer over 65år. Man kan gå rundt med bakterien i kroppen uden at blive syg, den kan overføres via fx. host.
Bliver du ikke behandlet for sygdommen er du næsten 100% sikker på at dø, for at sige det hårdt. Dødeligheden for denne sygdom ubehandlet er næsten 100%. Behandlingen er igennem antibiotika. Du vil få noget antibiotika på hospitalet. Antibiotika gives kun i tilfælde af at sygdommen er smitsom. Der vil ofte også blive givet binyrebarkhormon.
Polio
Polio som også er kendt som børnelammelse. Det er en sygdom i hjerne og rygmarv som kan give lammelse i løbet af meget kort tid(få timer). Sygdommen er en virussygdom, og den ER smitsom. Får man lammelser af polio vil du med 50% chance blive helt rask igen, og med 25% chance delvis rask. 10% af dem der får lammelser af polio dør. Sidste gang Danmark har haft en polioepidemi, var helt tilbage i 50erne. I polioepidemien tilbage i 50erne, var der knap 7000 smittede og knap 350 døde. Dem der døde, døde inden for meget kort tid.
Man får polio ved at blive smittet af en person som har polio. Afføring smitter meget let, og før set via forurening af fx. Fødevarer, hvis man fx. Køber varer på et marked måske grønsager, og personen der sælger dem ikke har været så grundig med at vaske finger efter det seneste toiletbesøg. Polio har været udbredt over alt, men er det ikke så meget længere, efter man er begyndt at vaccinere mod virussen. Symptomer på polio kan være feber og smerter. Man kann få lammelser 1 til 3 uger efter man er blevet smittet. 2-10 procent af de personer der bliver smittet med polio ender med at dø af sygdommen. Polio er godt på vej til at blive udryddet.
For at undgå at få polio er det første trin helt klart at blive vaccineret. Vaccinen er pt. I børnevaccination programmet.
Pneumokok lungebetændelse
Betændelsen rammer direkte i lungevævet. Der behandles ca. 14.000 på hospitaler året rundt. Oven i de 14.000 behandles der også mange i hjemmet. Ved lungebetændelse vil du få kulderystelser, feber, hoste og have ondt i brystet. Hosten vil til at starte med være som en normal hosten, men kan og vil ofte ændre sig til at du hoster en anden væske op nede fra lungen. Denne væske kan være gulligt og blodplettet. Hvis du tilfældigvis har fået fjernet milten er du i større risiko for at få lungebetændelse.
Sygdommen kan kommen igennem virus, bakterier, svampe og parasitter, men også gennem nogle kemikalier. De kemikalier der kan give sygdommen er allesammen også ætsende. Du vil ofte blive smittet ved at fx. en person nær dig fx. på arbejdet, hoster og du så ved et uheld indånder den virus, bakterie, svamp eller parasit, som personen bærer rundt på.
Hvis du har fået fjernet milten, er over 65 år, har sukkersyge eller kroniske hjertesygdommen bør du snakke med din læge om at blive vaccineret. I Spanien og USA findes Pneumokok bakterien. derfor uanset alder og om du har sygdomme eller ej, bør du lade dig vaccinere hvis du skal rejse dertil. Denne betændelse kan også behandles med antibiotika. Vaccinationen er selvfølgelig ikke 100%. Faktisk beskytter den kun 60-80%. Så du kan selv om du er vaccineret ikke være sikker på at du ikke har fået betændelsen.
Rabies
Rabies er en virussygdom, som gør nogle dyr fx hunde syge og til sidst vil dyret dø. De sidste år er den dog kun set blandt flagermus, men den kan også smitte mennesker og andre dyr. Når et dyr får rabies kan dyret begynde at bide, og her kan det ofte smitte mennesker, da de fleste dyr fx. hunde bærer en masse bakterier i munden, og at rabies kan smittes til mennesker her igennem. Man er i dødsfare hvis man bliver smittet med rabies, da symptomerne ikke kan helbredes og det ender altid ved døden. Men rabies kan heldigvis forbygges med vaccine. Hvis man bliver bidt af en hund smittet med rabies mens man er vaccineret er der gode muligheder for at blive helbredt.
Denne virus smittes i langt langt langt de fleste tilfælde kun mellem dyr og menneske. Mennesker smitter ikke mellem hinanden. Det foregår altid således: dyr 1 smitter dyr 2 og dyr 2 smitter menneske. Sygdommen påvirker hjernen således at dyret bliver meget aggressivt og vil bide uden at man har gjort den noget, hvilket er meget mærkeligt for fint opdraget hunde. Det er oftest kun hunde, ræve, katte og aber der smittes og derfor selvfølgelig også kun dem der smitter videre. Rabies findes spredt på alle fastlandsområder i Amerika, Asien, Grønland, dele af Europa og Afrika.
I lande Afrika og i Indien, bør man være opmærksom på løsgående hunde og aber, både inde i byen og udenfor byen. Det er muligt at blive vaccineret mod rabies. Vaccinen bruges også til at behandle rabies. Hvis du bliver bidt, bør du skynde dig til vand, og få skyllet det godt dette vil være ekstra godt, hvis du også bruger sæbe. Dette gøres for at undgå betændelse. Selvom man er vaccineret skal du søge læge hvis du er bidt.
Schistosomiasis
Hvis man bliver smittet med schistosomiasis vil der udskille sig schistosomiasis æg i urin og affæring. Disse æg vil så klækkes, og ud af dem vil komme larver, som gå ind i en vandsnegle og så udvikler sig. Schistosomiasis er også kaldet sneglefeber pga. det tidligere nævnt. Denne sygdom smitter mest børn i alderen 8-15 år. Larverne lever normalt i 3-5 år, men det er set tilfælde hvor larverne er levet helt op til 30år. Sygdommen er et stort globalt problem, men et problem ved denne sygdom er at den ikke er helt så kendt i forhold til alle de personer der smittes, og folk måske derfor ikke tager så stor afstand til denne sygdom som de måske burde.
Symptomer kan være rødme og kløe der hvor larven er kommet ind i huden. Men ofte er der ingen symptomer af infektionen. Man regner med at ca. 200 millioner verden over er smittet af denne sygdom. Sygdommen for konsekvenser for hele 20 millioner årligt, og hele 200.000 dør af denne sygdom hvert år. Sygdommen findes i hele Afrika, den Arabiske halvø, i Sydamerika og i Caribien.
Der findes ingen vaccine mod schistosomiasis. Er man smittet med schistosomiasis vil behandlingen bestå af antibiotika. For at undgå at blive smittet bør man undgå ferskvand i de områder hvor sygdommen befinder sig. Ved behandling drejer det sig mest om at få fjernet parasitterne. Ved behandling kan man også få praziquantel, som gives enten i en større dosis eller 2 mindre.
Stivkrampe
Stivkrampe (tetanus) er en infekionssygdom, der rammer nervesystemet. Det kan være livstruende at få stivkramper. Bakterien har nemmere ved at trange ind i kroppen hvis man har sår. Bakterien bruger således såret som en slags åbning til kroppen, og som en mulighed for at udskille sit giftstof. I værste fald vil vejrtrækning stoppe, og musklerne vil gå i krampe. I mange 3. verdenslande sker det at nyfødte får stivkrampe og dør på grund af dårlig hygiejne. Vaccinen har været i Danmark lige siden 1947, og Danmark har siden da været godt beskyttet mod sygdommen. Den blev indført i børnevaccinationsprogrammet helt tilbage i 1950 altså bare 3 år efter den kom til landet.
Bakterien befinder sig ofte i jord, specielt gødet jord. Så hvis du er en tur i have har sår på fx. hænder og arme og du får jord i dette sår, kan bakterien let komme ind. Sygdomme kan ikke smitte fra person til person, så du skal ikke frygte naboen eller kæresten hvis uheldet skulle være sket. Det er meget forskelligt hvordan sygdommen forløber. Nogle gange tager det få uger eller måske under en uge. Andre kan tilfælde kan det være flere måneder.
Der findes en vaccination mod stivkrampe. Den er gratis hvis du skulle have fået en skade, som kan medføre at du har fået virussen. Får man stivkrampe skal man søge læge. Han vil undersøge om og udelukke at det ikke kan være en anden sygdom, derefter vil det blive anmeldt som det der heder overvågning af alvorlige sygdomme. Hvis du får stivkrampe vil du blive indlagt på en specialafdeling. Man vil blive behandlet i respirator, hvor man får muskelafslappende medicin og en modgift mod den gift man har fået ind i kroppen. Skal du ud og rejse skal du undersøge hvornår du sidst har fået stivkrampe vaccination. Stivkrampe vaccinationen gives sammen med vaccinationen mod difteri.
Tyfus
Tyfus er en febersygdom, som er smitsom. Hvis den ikke bliver behandlet vil der som regel komme symptomer ved mavetarmkanalen mellem 2 og 3 uge i sygdommens forløb. Der ses ca. 20 tilfælde årligt i Danmark. Man får en infektion med en bakterie der hedder salmonella typhi som kun kan findes hos mennesker. Denne bakterie medføre så alvorlig sygdom. Sygdommen ses ofte i Indien, Pakistan, Bangladesh, Nepal i mindre grad i Afrika og Mellem- og Sydamerika. WHO regner med at der ca. er 600.000 dødsfald om året af tyfus.
Sygdommen smitter via fødevare og drikke vand, som kan være forurenet med salmonelle. Den ses sjældent i Europa og USA i dag, men for 100 år siden så man ofte sygdommen, og den var et stort problem. De få der får sygdommen i Danmark er som regel ikke personer som er blevet smittet i Danmark, men som har være på ferie e.l. i fx. Pakistan eller Indien. Det som også kan være farligt er hvis en person er smittet og bliver det der hedder en kronisk bærer af sygdommen, og der vil personen konstant udskille baktier i afføringen, og der vil ikke være symptomer på sygdommen. Hvis personen så ikke er så grundig med at vaske hænder og bruger hænderne til noget, kan de smitte der igennem.
Lægen stiller diagnosen ved at se på symptomerne og høre rejseoplysninger, som hvor man har været, hvad og hvor man har spist osv. Har man fået tyfus vil man blive indlagt på et sygehys. Man vil få væske terapi, da man kan have tabt store dele væske. Bakterien som er inde i kroppen vil blive behandlet med antibiotika. Det er vigtigt med god håndhygiejne. Der findes vaccine mod tyfus. Når du er ude og rejse i et land med risiko for at blive smittet bør du undgå gadekøkkener o.l. da håndhygiejnen måske ikke altid er så god sådanne steder. I forhold til vand bør man holde sig til sikkert flaske vand, altså vand der kan købes i supermarkedet.
Tuberkulose
Tuberkulose er en infektionssygdom. Bakterien slår sig ned i lungerne, men kan også sætte sig i andre organer i kroppen, ja faktisk dem alle også lymfeknuder og knogler. Noget rigtig slemt er tuberkuløs meningitis som for det meste rammer børn. Tuberkuløs meningitis er livstruende. Det er kun hvis bakterien har sat sig i lungen altså hvis man har lungetuberkulose at det er smittefarligt. Bakterien vil vokse, og kan bryde frem flere år efter man er blevet smittet eller har fået sygdommen. I visse lande som Afrika har man det problem at en person for hiv/aids og immunforsvaret nedsættes, og man er derfor i større risiko for at få tuberkulose.
Man kan blive smittet ved at man indånder bakterierne i helt små vanddråber som ikke kan ses, som kommer fra en person som har lungetuberkulose. Lungetuberkulose er ikke helt vildt smittefarlig det er mere hvis du har været sammen med en person i længere tid som er smittet. Der kommer ikke mange symptomer på sygdommen i starten. Bakterien vil ligge sig til ro i kroppen efter ca. 6 uger, og vågne måneder eller år efter, og slå ud, og blive aktiv. Et normalt symptom på lungetuberkulose kan være at man spytter og hoster blod op. Man vil blive meget træt og sløj, og have dårlig appetit. Du vil tabe dig meget, have evt. feber og svede meget om natten/ nattesved.
Når lægen skal stille diagnosen lytter han med et stetoskop, nogle gange kan han ikke høre noget, og hvis der er mistanke om at det er mere end en forkølelse vil man blive henvist til et lungeambulatorium. Med et røntgenbillede kan lægen se små skygger som nærmest ligner bylder. Vaccinen er afskaffet da vi sjældent har tilfælde med smittede, og vaccinen vil kun give moderat beskyttelse. I behandlingen er der 4 tabletter man skal have rimactan tabletter, isoniazid tabletter, pyrazinamid tabletter og til sidst myambutol tabletter. Når man har taget medicinen i 2 måneder stopper man med pyrazinamid og myambutol og så får man i de sidste måneder(4 måneder) kun de to andre tabletter.
West Nile Virus
West Nile Virus er en meget sjælden tilstand. Det forekommer primært i USA og Canada. I USA og Canada dukker infektionen op sidst i juni og slutter engang ved sensommeren. Der var et udbrud med West Nile Virus i Grækenland i 2010, men infektionen sker normalt ikke i Danmark, men kan ske ved udrejse. i 90 % af alle smittede kommer der ingen symptomer på infektionen. Virussen blev opdaget helt tilbage i 1937 i Uganda, hvor en kvinde havde høj feber. Der har været udbrud over stort set over hele verden. I New York døde der i 1999 syv menneske og 62 blev syge. I 2009 registreredes der i USA 663 tilfælde af West Nile Virus. Af de 663 personer der var smittet døde 30.
Infektionen overføres via myg som bliver smitte af fugle og så smitter videre til mennesker og andre dyr. Man har dog ikke set andre dyr som katte og hunde smitte mennesker, men det kan heller ikke udelukkes. Infektionen smitter ikke menneske til menneske, udover hvis det f.eks. er tale om en blodtransfusion. Smittefaren er meget lav i USA.
For at undgå at få sygdommen bør man holde sig indendørs først på aftenen, og i de tidspunkter myggene er mest aktive, nemlig ved solnedgang og solopgang. Man bør gå i tøj der dækker arme og ben, hvis det er muligt i forhold til om det er varmt eller koldt. Brug myggesprays, og sprøjt det på dit tøj for at undgå at myg stikker dig. Pas på ikke at bruge myggespray i ansigtet, da det kan irritere øjne og mund. Der findes ingen vaccine til mennesker.