Tyrkiet

Tyrkiet (officielt navngivet Republikken Tyrkiet) er et eurasisk land, der strækker sig over halvøen Anatolien, der er beliggende i den sydvestlige del af Asien og Thrakien i Balkanregionen, der er at finde i den sydlige del af Europa.

Tyrkiet grænser op til hele otte lande; Bulgarien i den nordvestlige del af landet, Grækenland i den vestlige del af landet, Georgien i den nordøstlige del af landet, Armenien, Aserbajdsjan og Iran i den østlige del af landet, Irak og Syrien i den sydøstlige del af landet.

Hovedstaden hedder Ankara, og har ca. 3,76 millioner mennesker, imens den største by er Istanbul, med ca. 12,7 millioner mennesker.

Landet har et samlet areal på 783.562,38 kvadratkilometer, hvoraf 1,3 procent af dette areal er bestående af vand. Størrelsesmæssigt så er landet ca. 18 gange større end Danmark.

Tyrkiet

Hvornår er det bedst at besøge Tyrkiet?

De fleste danske turister vælger at besøge Tyrkiet i foråret eller i efteråret. Om sommeren kan det være ulideligt varmt og om vintereren kan være overraskende kold.

Forsikring

Det opfordres alle rejsende i Tyrkiet at tegne en privat rejseforsikring – da EU´s sygesikringskort ikke dækker. Hvis din nuværende forsikring ikke dækker, så skal du tegne en privat forsikring.

Sikkerheden

Det frarådes at rejse til grænseområdene til Irak og Syrien. Skal du til den østlige del af Tyrkiet, bør du vise forsigtighed. Der er jævnligt demonstrationer i landet, hvilket du bør holde dig fra.

Læs den udvidede sikkerhedsvejledning fra udenrigsministeriet.

Vaccination

Skal du opholde dig i turistområderne, så er der ikke så store krav til vaccinationer. Generelt så anbefales det at man har styr på Hepatitis A, Difteri, Stivkrampe og Tyfus.

Valuta

I Tyrkiet benytter de Tyrkiske lira.

Er du i turistområderne, så vil du opleve at mange typer af udenlandsk valuta modtages, til tider også danske kroner, men ellers så tages der mod udenlandske hævekort mange steder.

Der er rig mulighed for at hæve via Mastercard og Visa.

Hvis du skal have vekslet lira tilbage til en udenlandsk valuta, inden du forlader landet, så er det vigtigt at du gemmer din kvittering, da den skal vises ved udrejse.

Drikkepenge

Det er normalt at betale drikkepenge i Tyrkiet – Typisk giver man 10-15 procent af beløbet oveni.

Opførelse

Er der noget tyrkerne går op i, så er det venlighed. Det er ikke alle som er ude på at sælge noget, så behandle folk med respekt og med et smil, så kommer man længst. Respekter de muslimske konventioner, lad f.eks. vær med at gå i upassende tøj, især ikke på hellige steder. Er du ved poolen eller på stranden, så kan du selvfølgelig sagtens gå i badetøj.

Moskeer

Du må selvfølgelig gerne besøge moskeerne, men det er ikke tilladt i shorts eller sko. Kvinder skal desuden have tørklæde på hovedet og en bluse med ærmer.

3 kommentarer til “Tyrkiet”

  1. God lille guide om Tyrkiet.

    MHT til valuta skriver du “Hvis du skal have vekslet lira tilbage til en udenlandsk valuta, inden du forlader landet, så er det vigtigt at du gemmer din kvittering, da den skal vises ved udrejse.” Det har vi aldrig oplevet at man skal vise en kvittering ved udrejse, er det muligt at dette har ændret sig, så det ikke er aktuelt mere?

    Svar
    • En nem og hurtig guide til Tyrkiet ?
      Der er meget store forskelle i landet fra nord til syd og øst til vest. Klimaet er vidt forskelligt afhængig af, hvor du rejser hen.
      I de sidste år begynder eks. “sundhed-ture” med alt fra skønhedskirurgi til tandlægebesøg og spature at vinde indpas sammen med oplevelses-ture med yoga rejser, hiking og madlavning. Endda skiferie er muligt flere steder (også hvor man kan bade i Middelhavet direkte bagefter) ?

      Svar

Skriv en kommentar