Aserbajdsjan er en republik beliggende i den sydøstlige del af Kaukasus, der er at finde i den østlige del af Europa. Størstedelen af landet er beliggende i Asien, men der er dog en lille del, der er beliggende i Europa.
Det grænser op til Armenien, Georgien, Iran, Rusland og Tyrkiet. Desuden har landet en kystlinje, der ligger ud til Kaspiske Hav.
Landet domineres af Store Kaukasus-bjergene i den nordlige del af landet, Det Kaspiske Hav, der danner en naturlig grænse i den østlige del af landet, samt store flade sletter i Aserbajdsjans centrum.
Hovedstaden i Aserbajdsjan er Baku, hvor Eurovision Song Contest 2012 blev afholdt. Baku er en storby i svøb – I Baku kan du opleve alt lige fra højhuse til “Den Befæstede By”, som er på listen over Unesco´s verdens kulturarv. Azerbaijan ligger på silkevejen, som indtil 1500 tallet var den vigtigste handelsrute fra Kina til Europa. Der bor omkring 8,4 millioner mennesker i Azerbajdsjan, og religionen i landet er primært Islam, Judaisme, Katolisisme og kristen ortodoks.
Baku – Aserbajdsjan
Hvordan er det bedst at besøge Aserbajdsjan?
Det er bedst at besøge landet fra April til Juni – der er vejret bedst. Det kan også være fint at besøge Baku i Oktober, hvor det stadig er varmt om dagen og om natten. Sommeren byder på ekstremt varmt vejr og høj luftfugtighed – hvilket ikke kan anbefales, medmindre man skal trekke i bjergene. Vinteren er virkelig kold, medmindre du er i nærheden af områderne ved det Kaspiske hav.
Sikkerhed
Det er et sikkert land at besøge – faktisk er den største fare nok trafikken, som til tider kan være lidt skræmmende.
Rejseforsikring
EU´s sygesikringskort dækker ikke i Aserbajdsjan, så du bør tegne en privat rejseforsikring.
Sådan søger du visum til Aserbajdsjan
For at få visum til Aserbajdsjan, skal man ansøge online om et e-visum. Dette gør du her: https://evisa.gov.az/en/. Denne proces tager typisk et par dage, men det anbefales at du søger i god tid, altså så snart du har din rejse på plads.
Baku om natten
Vaccinationer til Aserbajdsjan
Skal du besøge Aserbajdsjan, så kan det være nødvendigt med vaccinationer. Det er meget afhængigt af, hvor lang tid du skal være i landet. De mest basale vaccinationer er nok Stivkarmpe, Hepatitis A og Difteri.
Vil du gerne vide noget mere om rejser til Aserbajdsjan?
Har du spørgsmål om rejser til Aserbajdsjan, eller er der fejl i vores beskrivelse, så skriv en kommentar.