Taiwan, der rent officielt er navngivet Republikken Kina, er en stat, der er beliggende i den østlige del af Asien. Grunden til navnet Republikken Kina, er at regeringen i Taiwan har oprindelse i fastlandskina. Før i tiden kontrollerede republikken store del af Kina, men i dag kontrollere den udelukkende øen Taiwan samt en række småøer, der inkludere Penghu, Matsu og Minmen. Landet grænser desuden op til Kina, Japan og Filippinerne.
Taiwan eller Republikken Kina har et samlet areal, der lyder på 35.980 kvadratkilometer, hvoraf hele 10,3 procent af dette land udgøres af vand. Landet rummer et indbyggertal på 23.024.956 samt en befolkningstæthed på hele 636,6 indbyggere pr. kvadratkilometer.
Forsikring
Det er vigtigt at du tegner en privat rejseforsikring – så du er dækket ved sygdom eller uheld på din ferie.
Overnatning
Der findes et stort udvalg af turisthoteller fordelt over det meste af Taiwan. De er klassificeret med 1 til 5 stjerner. Kvaliteten varierer. Der er alt fra standard mellemhoteller til luksushoteller. Priserne varierer meget efter sæson, weekender og ferier.
Bed og breakfasts, gæstehuse og lignende er begyndt at blive meget populære i Taiwan. Der findes mange mindre familiedrevne steder. Priserne er ofte i nærheden af medium hotellerne. Men der er selvfølgelig også en del steder, hvor prisen er billigere.
Der findes også mange vandrehjem fordelt over hele landet.
Hvis du er til camping, så er campingbranchen i vækst i landet. Her kan man komme tæt på naturen. Der er rigtig mange fine muligheder i nationalparkerne og lign.
Visum
- For danskere er det visumfrit i op til 90 dage.
- Pas skal have en gyldighed på 6 måneder udover rejsens varighed.
- Danske provisoriske pas anerkendes ved udrejse (Hvis du har en politirapport)
- EU-nødpas anerkendes (Ved udrejse).
- En konfirmeret returbillet eller en billet videre til næste destination kræves.
Husk at reglerne kan ændres løbende – Vores guide er kun vejledende. Se de aktuelle regler her: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/taiwan-pas-og-visum/
Vaccinationer
Stivkrampe, Difteri, Hepatitis A og B og Japansk Hjernebetændelse, det er sygdomme som der er relevante at blive vaccineret mod, hvis man ønsker at besøge Taiwan.
Tag til din læge i god tid og find ud af hvilke præcist du skal have udført – det afhænger typisk af længden af din rejse, hvor du skal hen og hvad du skal lave i ferien.
Valuta
Den Taiwansk dollar er den primære valuta i Taiwan. Den nemmeste måde at hæve penge på rejsen det er ved at benytte én af de mange hæveautomater der findes i landet. De fleste større butikker og hoteller tager også mod kreditkort.
Drikkepenge
Det er ikke normalt at give drikkepenge på restauranter og lignende. Mange steder er det inkluderet i regningen. Portiere og andet bagagepersonale forventer dog lidt i drikkepenge, hvis de transportere din bagage.
Mad og drikke
Der er meget inspiration i det Taiwanesiske køkken fra Kina. Der er dog ekstra fokus på fisk og andet fra havet.
Af specialiteter kan blandt andet nævnes:
- Ningpo – Stegt ål.
- Milkfish – En fisk med mange ben. Er dog meget populær og kommer i alle former.
- Bun – Blød bolle med kød – stegt.
- Nudel supper i alle afskygninger
- Bu wan – Dumplings fyldt med grisekød og grøntsager.
- Lurou fan – Braseret gris med ris
Drikkevand
Det frarådes at drikke vandet fra hanerne. Du bør drikke vand fra flaske.
Transport
Indenrigsflyvning er ikke så populært, da afstandende i Taiwan ikke er så store. Men ønsker du at flyve rundt, så flyves der primært fra Songshan lufthavnen ud til de mindre lokale lufthavne. Der kan være penge at spare ved at booke via de lokale rejsebureauer, i stedet for direkte hos luftfartselskaberne.
Der kører effektive busser mellem de fleste større destinationer. Prisen er ofte billigere end med toget. Trafikken kan dog være slem i Taiwan og det er ikke unormalt at blive fanget i store køer.
Tognettet er ganske fint. Der kører højhastighedstog på vestkysten. Det er nemmest at købe dine togbilletter direkte på hotellet.
Der er rigeligt med taxier og de er billige (Kører med taxameter). Et tillæg på 20% opkræves mellem efter klokken 23. Der opkræves et tillæg for en taxa bestilt via telefon og ved håndtering af bagage. Det kan være en god idé at skrive destinationen på kinesisk, på et stykke papir, for at chaufføren skal forstå det.
Hej Anders,
Det er vist en del: https://etaipei.customs.gov.tw/cp.aspx?n=07E6C230459CD820
Men det giver jo ikke mening, når man har et kreditkort 🙂
Hej tak for svaret jo problemet er at man ikke kan hæve ret meget om dagen og bank systemet kan være nede i dagevis så er det godt med lidt extra kontanter.
Mvh Anders.
Hvor mange kontanter må jeg have med til taiwan på ferie ?