Iran

Iran (der officielt går under navnet Den islamiske republik Iran – og tidligere kendt under navnet Persien), er er land, der er beliggende i Mellemøsten. Iran grænser op til Pakistan og Afghanistan i den østlige del af landet, Turkmenistan, Aserbajdsjan og Armenien i den nordlige del af landet samt Tyrkiet og Irak i de vestlige del af landet.

Landet har et totalt areal på 1.648.00 kvadratkilometer, hvilket gør landet til et af de største lande i Mellemøsten. 0,7 procent af landet består af vand, og Iran er desuden inddelt i 30 forskellige provinser.

Bjergby - Iran

Bedste rejsetidspunkt

Landets store størrelse betyder at temperaturerne kan variere meget på tværs af landet. Det kan være virkelig varmt fra Maj til Oktober, især i ørkenområderne. I bjergene i det nordlige Iran kan det dog blive virkelig koldt om vinteren, hvor temperaturen kommer ned under frysepunktet. I de større byer som Tehran og Esfahan er klimaet meget som ved byerne ved middelhavet.

Forsikring

Du skal ikke regne med dit gule sygesikringskort eller EU´s blå kort – når man rejser uden for EU så skal du tegne en privat rejseforsikring. Find det rette selskab som matcher din rejse og de aktiviteter, du skal foretage dig på din rejse.

Sikkerhed

Udenrigsministeriet påpeger nogle sikkerhedsrisikoer ved at rejse i Iran, især i områderne op til Irak, Pakistan og Afghanistan. Du kan læse deres rejsevejledning her.

Valuta

Den lokale valuta er rial. Kolde kontanter er vejen frem i Iran – der benyttes ikke kreditkort, ingen rejsechecks. Der er muligheder for at veksle euro til rial og i en vis grad også dollars til rial, men euros er første prioritet.

Drikkepenge

På større hoteller er der typisk lagt 10-15 service oveni regningen, mens det er meget normalt at give et mindre beløb i drikkepenge på restauranter.

Vaccination

Difteri, Gul feber, Stivkrampe og Hepatitis A er alle sygdomme, som det anbefales at man  beskytter sig imod, hvis man rejser til Iran. Der er nemlig smittefare for alle disse sygdomme i Iran. Måden man lettest beskytter sig mod disse sygdomme på, er ved hjælp af vaccination.

Det anbefales desuden at man i visse områder også beskytter sig mod Malaria, hvis man rejser til Iran, især hvis det er en længere rejse. Dette gøres ved medicinering og ikke ved vaccination. Ved længere rejser, kan det også være nødvendigt med yderligere vaccinationer. Du skal tale med din læge, eller besøge det nærmeste vaccinationscenter. Så kan du få en snak om de korrekte vaccinationer. Husk at vaccinationer skal tages i god tid inden en rejse.

Visum

Der er visumpligt i Iran og visummet kan ansøges via den Iranske ambassade. Bemærk er dit pas stemplet/viseret til Israel, så kan du ikke rejse ind i Iran. Det er muligt at opnå et turistvisum (15 dage) ved ankomst i en af de internationale lufthavne i landet. Det er vigtigt at du medbringer det nødvendige beløb i kontanter (Dollars eller Euro).

Husk at reglerne kan ændres hurtigt løbende, så hold dig altid opdateret med den seneste information.

Skriv en kommentar