Armenien er et bjergrigt land, der er beliggende i den østlige del af Europa. Landet grænser op til Georgien i den nordlige del af landet, Aserbajdsjan i den østlige del af landet, samt både Tyrkiet og Iran i den sydlige del.
Armenien har tidligere været besat af Sovjetunionen, men landet blev erklæret uafhængigt ved en folkeafstemning d. 23. august 1990, hvor 99,3 procent stemte for en separation fra Sovjetunionen. Afhængigheden blev først anerkendt den 21. september 1991.
Armenien er et overset land for turister. Det rummer mange spændende attraktioner for turister som vil opleve en lidt anderledes kultur og seværdigheder.
Landet dækker over et areal på 29.800 kvadratkilometer, hvilket placere Armenien på plads nr. 139 på listen over verdens største lande. Indbyggermæssigt er landet det 132. største i verden.
Hvornår er det bedst at besøge Armenien?
I det meste af Armenien er der et tørt klima – hvor der f.eks. i Jervan kan være op til 40 grader om sommeren (Juni til August). I foråret kan der være regnfyldte perioder. Vinteren kan være enormt hård især i det nordlige Armenien, med en gennemsnitstemperatur på minus 10 grader. Vinteren varer typisk til April/Maj.
Jerevan med Ararat i baggrunden
Prisniveau
Armenien er generelt et billigt land at rejse i. Forvent omkring 50,- for et måltid mad på en god restaurant.
Drikkepenge
Generelt er der lagt drikkepenge oveni regningen, men da personalet typisk ikke får del i dette, er det ofte velset at give lidt ekstra i drikkepenge.
Drikkevand
Man bør ikke drikke vandet fra hanerne. Køb løbende vand på flaske og vær dækket ind.
Visum
Der er visumfrit i indtil 180 dage pr. år. Dit pas skal dog være gyldigt i 6 måneder fra indrejsedato.
Vaccinationer
Afhængigt af hvor lang tid du skal være i Armenien, kan det være en idé at få vaccinationer. Tag en snak med din læge, om du er dækket ordentligt ind. Typiske vaccinationer til Armenien kan være mod Difteri, Hepatitis A og Stivkrampe. Det kan også komme på tale med vaccination mod Hepatitis B.
Armensk kirke
Rejseforsikring
EU´s sygesikringskort gælder ikke i Armenien, derfor bør du tegne en privat rejseforsikring, hvis du vil rejse til landet.
Bedste rejsetidspunkt
Armenien består mest af bjerge (Mere end 90% af landet er placeret over 900 meter over havet). Foråret er forholdsvis mildt med temperature som typisk svinger fra 6 til 19 grader, mens sommeren er tør med massere af solskin. I hovedstanden Jerevan, der kommer temperaturen hurtigt op over 30 grader om sommeren, mens det i det nordlige Armenien er lidt lavere.
Vintrene er ekstremt kolde med meget sne og temperaturen kommer ofte under frysepunktet. Ønsker du at besøge hovedstande, er Maj til Juni og September til Oktober gode rejsetidspunkter, da vejret her er varmt og mildt. Vil du rejse til Sevansøen, er det bedst fra Juni til September.
Valuta
I Armenien benytter de valutaenheden Dram – som kan opdeles i 100 luma. Der er et rimelig udvalg af hæveautomater i landet, som tager i mod internationale betalingskort. Det er ikke særligt anvendt at benytte sig af rejsechecks i landet. Hvis du vil have vekselbar valuta med dig ind i landet, så kan Amerikanske dollars og Euro generelt veksles mange steder.
Spørgsmål omkring rejser til Armenien?
Skriv et spørgsmål nedenunder, vi vil meget gerne hjælpe dig, og denne guide vil blive konstant udvidet med nye gode tips og tricks.
I behøver ikke svarer på mit spørgsmål af 13 oktober 2015 for hvis jeg tager til Armenien bliver det på en grupperejse.
Mvh. Jesper
Min kammerat og jeg tænker vi måske vil tage til Armenien. Hvordan har befolkningen det med at tale russisk? Jeg har læst, at det næsten er kun i hovedstaden Jerevan, der tales engelsk.
Mvh. Jesper
Hallo hallo.
Vi er fire voksne, der tager til Armenien på en kort ferie. Vi har en bekendt (skandinav) nord for Yerevan, som vi skal tale med en af dagene. Hvad vi ellers bør se, er svært at finde ud af. Der er ingen betydende turistbøger – landet har gammel kultur, men nationen er ny, og det er nok årsagen. Oldkristent land er det, hvad med byzantisk prægede kirker, og hvor? Ararat skal selvfølgelig ses på behørig afstand.
Naturligvis kan man ikke se meget af et land på fire dage. Korte ferier kræver god planlægning, men det kniber altså med at få ordentlige informationer, synes jeg. Hvordan kommer man nemmest rundt ?
Hej Thomas
Jeg er Armener som ofte rejser til armenien. Mht til dit spørgsmål omkring transport vil jeg sige, at Inde i Jerevan koster taxa typisk 600 dram som svarer til lidt over 8 dkk. Det kan de fleste turister godt overkomme. Ellers så virker metroen upoklageligt og jeg vil anbefale jer at tage en tur med den for hver station har et unikt design fra gammel soviet tid og kunne være et kig værd. Hvad angår seværdigheder ellers , så prøv at se om i kan komme til Garni og Geghard. garni er et hedensk tempel, og geghard er en kirke som er udhugget i en klippe.Og Tatev vanq(kloster) er bestemt også et besøg værd.
Kræves der læge dokumentation for at medbringe hjertemedicin, blodtryks- og kolestorolmedicin og diabetesmedicin [piller] til eget brug til Rejse til Armenien.
Med venlig hilsen
Aage Oksbjerg
Hej Troels,
Vi har opdateret den nu. Med 180+lande, så sker der til tider lidt svipsere, da reglerne ændres løbende 🙂
Hej
Jeg ville bare lige hører hvornår i sidst har opdateret siden? I forhold til visa, har jeg nemlig forstået det sådan at de fleste EU-lande, inklusiv DK har fri indrejse i Armenien i op til 180 dage, fra med 1. januar 2013! Har jeg forstået dette forkert, eller er jeres side ikke opdateret fornylig?
Mvh. Troels la Cour Rasmussen