Puerto Rico

Puerto Rico er et lille selvstyrende territorium, der har en særlig tilknytning til USA. Puerto Rico er beliggende i den nordøstlige del af Caribien. Landets officielle navn er Estado Libre Asociado de Puerto Rico eller The Commonwealth of Puerto Rico.

Puerto Rico er at finde en lille smule øst for den Dominikanske Republik, og øen er desuden inddelt i 78 små kommuner. Landet har et samlet areal, der lyder på 9.104 kvadratkilometer samt et indbyggertal, der lyder på 3.957.988 indbyggere. Landets hovedstad hedder San Juan er og er øens mest attraktive og velkendte by.

Puerto Rico

Forsikring

Du skal finde en privat rejseforsikring der dækker din ferie og dine ferieaktiviteter. Du er ikke dækket af dit sygesikringskort og det kan give store problemer, hvis du skulle komme til skade eller lignende.

Visum

Der er visumfrit for danskere i op til 90 dage (Turistrejser, transit og forretningsrejser). Der gælder dog samme regler som i USA, hvilket betyder at du skal foretage en ESTA-registrering. Den finder du her.

For at opnå visumfrihed, så er der dog følgende krav:

  • Du skal rejse via et godkendt luftfartsselskab (f.eks. SAS).
  • Du skal have en gyldig returbillet, eller en billet videre til et land udenfor Caribien eller Nordamerika.
  • Du må ikke være tidligere straffet.
  • Du må ikke tidligere have fået afvist en visumansøgning.

Lokal transport

Der findes forskellige muligheder for at flyve indenrigsflyvning, f.eks. mellem Ponce og San Juan.

Den billigste måde at rejse rundt på er via de gratis turistbusser som kører i løbet af dagen. Skal du længere væk, så findes der også et stort netværk af almindelige busser, hvor du selvfølgelig skal betale.

Du kan leje bil i større byer og lufthavne – du bør du sikrer dig at udlejningsfirmaet tillader internationale kørekort.

Der er rig mulighed for at køre med taxa. Markedet er velreguleteret og taxaerne kører med taxameter. Du kan dog være udefor at en chauffør ikke ønsker at benytte taxameteret, i så fald bør du aftale prisen på forhånd. Der er også en lang række turisttaxaer, som kører forudbestemte ruter. Her bør du også forhører dig om prisen på forhånd.

Overnatning

San Juan har en lang række moderne amerikaniserede hoteller, og der findes lignende overnatningsmuligheder i Ponce og Mayagüez. Ønsker man at bo på resorts, findes det største udvalg på den sydøstlige kyst, f.eks. i Gran Melia, El Conquistador og Bahia Beach.

I Vieques har også sket en stor hoteludvikling i de senere år. Generelt er der mange fine hoteller at vælge mellem og noget for en hver pengepung.

Der er ikke den store tradition for vandrehjem og anden traditionelle backpacking overnatningsmuligheder.

Der er efterhånden mange gæstehuse og airBNB har også gjort sit indtog.

Hvis du ønsker at campere, så er det tilladt at campere i skovreservaterne, hvis du skaffer dig en lokal tilladelse.

Vaccinationer

Det er ikke særligt krævende vaccinationsmæssigt, hvis man ønsker at besøge Puerto Rico. Det kan dog være en god idé at blive vaccineret mod sygdomme som Stivkrampe, Hepatitis A og Difteri.

Snak med din læge omkring din rejse og hvilke vaccinationer som er nødvendige. Husk også at vaccinationer ofte tager lidt tid før de har en effekt,hvilket betyder at du bør få udført dine vaccinationer i god tid inden rejsen.

Bedste rejsetidspunkt

Generelt er det altid godt vejr (Temperaturmæssigt). Temperaturen kommer meget sjældent under 20 grader. Det er varmest i sommermånederne, men her er der også en øget regnmængde (Regnsæsonen er fra april til november). Men lad dig ikke skræmme af regnsæsonen. Ofte er regnvejret begrænset til kortere, men intensive perioder.

Selvom Puerto Rico sjældent bliver ramt af orkaner, så er det også værd at bemærke at orkansæsonen typisk ligger mellem d. 1 juni til den 30 november.

Valuta

I Puerto Rico benyttes der den amerikanske dollar. Der er enormt gode muligheder for at finde en hæveautomat, hvor du kan benytte dit Visa eller Mastercard, da der er et stort netværk af hæveautomater i hele landet.

Mad og drikke

Køkkenet i Puerto Rico er kraftigt inspireret af det spanske, caribiske og afrikanske køkken.

Af lokale retter kan blandt andet nævnes:

  • Tostones: Tykt skåret madbananer, stegt som chips.
  • Maduros: søde madbananer  – serveret stegt eller bagt som en sideskål.
  • Lechón asado: Stegt gris.
  • Arroz y habichuelas: Ris og bønner.
  • Quesitos: Sødt wienerbrød fyldt med flødeost.
  • Pastel: Ret med madbananer som primær ingrediens, der typisk dampes i et planteblad.
  • Bacalao: Saltet torsk tilberedt i mange forskellige stilarter, men måske oftest serveret som er en tomat- baseret gryderet med torsk, kartofler og løg.

Af drikkevarer er Puerto Rico kendt for:

  • Piña colada : Puerto Rico hævder at have opfundet denne berømte rumbaserede cocktail, kan findes med og uden alkohol.
  • Rom: Der findes massere drinks med gode lokale rom – Barrilio, Don Q og Bacardi er populære lokale mærker.
  • Øl: Som andre steder i regionen er de fleste øl lette lagerøl; Medalla og Silver Key er to af de førende etiketter.
  • Mavi: En sodavand, der er populær i hele Caribien, lavet af barken af ​​visse træer, med tilsat sukker, krydderier og undertiden kulsyre.

Drikkevand

I de fleste perioder kan man godt drikke vandet fra hanerne, men har der lige været storm, så anbefales det at man holder sig til vand på flaske.

Drikkepenge

Medmindre drikkepenge er direkte inkluderet i regningen, forventes der drikkepenge (Mellem 15 og 20 procent).

Skriv en kommentar