Panama

Sidst opdateret 03/04/2019 - Alle reklame links er markeret med *

Rejseguide til Panama

Panama er et land, der er beliggende i Mellemamerika. Landet grænser desuden op til både Colombia og Costa Rica. Landet blev en selvstændig nation i 1903, hvor landet løsrev sig fra Colombia. Senere samme år underskrev landet en traktat, der tillod USA at bygge den verdenskendte Panamakanal, der er også er hvad landet er kendt for.

Landet rummer 3.039.150 indbyggere på et samlet areal, der lyder på 78.200 kvadratkilometer, hvoraf 2,9 procent af dette areal er vand. Dette betyder således at Panama har en befolkningstæthed på 38,9 kvadratkilometer. Panamas hovedstad hedder i øvrigt Panama og landets officielle sprog er spansk.

Panama

Forsikring

Undersøg de forskellige forsikringsselskaber og find en rejseforsikring som matcher dine behov. Husk ikke alle selskaber dækker dykning og lignende, medmindre man tilkøber ekstra forsikringer.

Få 3 tilbud på en ny rejseforsikring*

Valuta

I Panama benyttes der den amerikanske dollar som valuta, selvom den lokalt kaldes “Balboa”. Der er et udbredt netværk af hæveautomater, hvor du kan hæve via dit internationale kreditkort.

Visum

Der er visumfrit for danskere i op til 180 dage. Dit pas skal have en gyldighed som løber minimum 3 måneder frem, ved ankomst.

Der kan også være krav om at du kan fremvise en returbillet eller en billet videre til en anden destination.

Du kan læse om de aktuelle regler her: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/panama-pas-og-visum/

Rejsetidspunkt

Turistsæsonen i Panama går fra midten af december til midten af apri. I denne periode er det tørsæson i den del af Panama som ligger op til stillehavet. Mod det caribiske hav er der ikke en decideret tørsæson.

Hvornår det er bedst at besøge Panama, det afhænger af hvad du planlægger at lave på din ferie og hvor i landet du skal opholde dig.

Drikkepenge

Det er normalt at betale 10-15 procent oveni på restauranter og hoteller.

Transport

Der flyves en del indenrigsflyvning på tværs af de lokale lufthavne. Priserne er ok og det kan være en hurtig måde at komme rundt på. Der kan dog være rift om billetterne i højsæsonen, hvis man skal til populære destinationer.

Udover fly, så kører der busser mellem de fleste større byer. Priserne er lave, men det er også en langsom transportform og busserne er ofte fyldt til bristepunktet.

Jernbanenettet bruges ikke til organiseret persontransport.

Skal du køre med taxa, så burde det ikke være det store problem at finde én. De findes i alle større byer og priserne er generelt rimelige. Men da de ikke bruger taxameter, skal du aftalte prisen på forhånd.

Man kan også leje bil i de større byer, men det er ikke altid muligt at leje uden en chauffør.

Fotografering

Ikke nogen specifikke regler ift. fotografering. Altid godt at spørge om lov først, både hvis du vil tage billeder af mennesker eller vil tage billeder på religiøse steder.

Mad

Kæmpe udvalg af vestlige retter, f.eks. franske, amerikanske og spanske retter. Også mange asiatiske restauranter. Det autentiske køkken og de lokale retter er ofte ret så krydret. Retterne består ofte af kylling, fisk og grøntsager.

Drikkevand

I nogle dele af Panama, kan man drikke vandet fra hanerne. Men for at være på den sikre side, er det en god idé at drikke vand fra flaske.

Åbningstider

Bankernes åbningstid ligger i hverdagene typisk mellem 8.00 og 13.30 og åbent om formiddagen om lørdagen. Butikkerne har typisk åbent fra 8.00 til 18.00 mandag til lørdag.

Overnatning

Der findes et stort udvalg af hoteller. Der er mange muligheder her, både små private hoteller og de store internationale hotelkæder.

Der er en række kroer / bed and breakfasts / gæstehuse rundt omkring i landet. Prisen er ofte lav og her får man ofte meget for pengene.

Der findes også en række pensioner som minder om vandrehjem, hvor man kan dele værelse med flere personer.

Vaccination

Der er risiko for Malaria i dele af landet / bestemte årstider – så tag en snak med din læge om du bør beskyttes mod Malaria og hvordan det gøres bedst muligt i din situation.

Du bør vaccineres mod en række sygdomme, som f.eks. Stivkrampe, Difteri, Hepatitis A, Hepatitis B og Gul Feber.

Dine vaccinationer skal du planlægge med din læge. Husk at nogle vaccinationer skal udføres over flere omgange, så du bør booke tid hos din læge i god tid.

Bestil dine vaccinationer online*
[Total:1    Gennemsnit:5/5]

En kommentar

  • Astrid

    15. december 2014

    Nyttige rejse oplysninger vedr. Panama

    Svar

Skriv et svar