Mongoliet

Sidst opdateret 27/03/2019

Rejseguide til Mongoliet

Mongoliet Mongoliet, der i nogle sammenhænge omtales som det Ydre Mongoliet. Det er ofte for at skelne mellem den selvstændige stat samt Indre Mongoliet, der er besat af kineserne. Mongoliet er en selvstændig stat, der er beliggende i den østlige samt centrale del af Asien. Mongoliet grænser op til Rusland i den nordlige del af landet samt Kina i den sydlige, østlige samt vestlige del af landet.

Landet har et samlet areal, der lyder på hele 1.565.000 kvadratkilometer, hvilket gør Mongoliet til verdens 19. største land. 0,6 procent af det samlede areal består af vand.

Mongoliet

 

Forsikring

Det er en god idé at undersøge de forskellige rejseforsikringer i god tid. Find den forsikring som matcher dine behov bedst muligt. Du er ikke dækket af EU´s blå sygesikringskort.

✔ (Spar penge): Bestil 3 tilbud på en rejseforsikring til din næste rejse hos findforsikring.dk

Rejsetidspunkt

Det bedste rejsetidspunkt er om sommeren – typisk fra slutningen af Juni og til og med August. Men det afhænger af ens rejseønsker og steder man skal besøge. Skal du eksempelvis til Gobi ørkenen, så kan september stadig være en fin rejseperiode. Man skal dog være opmærksom på at i Gobi ørkenen i September, der kan vejret gå fra 20 graders varme til snestorm på en enkelt dag.

Om vinteren er det afsindig koldt i Mongoliet. Her kan du opleve ned til 30 minusgrader og et ubarmhjertigt vejr, som bestemt ikke er turistvenligt.

Valuta

Den nationale valuta er Tugrik – i Ulaanbaatar og i de andre større byer er der gode muligheder for at hæve penge via ens internationale kreditkort. Enten via den nærmeste bank eller hæveautomater. Der er også gode muligheder for at benytte kreditkort i større butikker, hoteller, mv.

Udenfor hovedstaden kan det være et større problem at hæve penge, bruge rejsechecks og lign. Vær derfor forberedt og hav kontanter på dig.

Drikkepenge

Drikkepenge til chauffører, på restauranter, hoteller og lignende er altid velset i Mongoliet, men det er ofte ikke noget der forventes.

Overnatning

Der er en række campingpladser i Mongoliet med fine forhold, hvor du til billige penge kan sove i Ger´s (Telte) eller dit eget telt. I hovedstaden er der mange hoteller med svingende kvalitet, udenfor hovedstaden findes der også hoteller i de større byer, her er der dog mange af hotellerne hvor kvaliteten er tvivlsom. I hovedstaden kan man også finde guesthouses / bed og breakfasts. Har man mod på det, så kan man med et telt overnatte nærmest hvilket som sted og komme tæt på den fantastiske natur.

Transport

Vejnettet i Mongoliet er begrænset og der er primært asfalterede veje omkring hovedstaden. Udenfor byerne kører man typisk direkte i hjulspor eller lignende, med begrænset antal af skilte. Derfor tager det lang tid at transportere sig rundt. Der er gode muligheder for at lege eksempelvis Jeeps, hvis man vil på eventyr, hvor man får en personlig chauffør. Bestiller du en bil med chauffør, så have aftalerne 100% på plads inden turen. Diskuter alt fra betaling af benzin, forplejning, logi til chaufføren, mv. Og få det gerne på skrift.

Er man hesteinteresseret er der gode muligheder for at booke længere ture til hest. Enkelte steder kan man også leje en hest.

MIAT flyver indenrigsflyvninger mellem omkring 20 destinationer i landet. Det er lidt dyrt, da turister betaler mere end de lokale, men kan være en god måde at komme omkring på.

Visum

Der er visumpligt i landet – Du kan søge om visum via Mongoliets konsulat i Kastrup.

Via deres hjemmeside, der udfylder du en PDF fil og sender den til konsulatet. For et standard turistvisum, kan du få op til 30 dages single entry, men det kan dog tidligst udstedes senest 90 dage før udrejsedato fra Mongoliet.

Åbningstider

Butikker har typisk åbent fra 10.00 til 18.00 hver dag.

Vaccination

Skal du til Mongoliet, så bør du få udført en række vaccinationer. Som udgangspunkt, der afhænger antallet af vaccinationer af rejsens længde og indhold. Ved en kortere rejse, der bør du som minimum vaccineres mod Difteri, Hepatitis A og Stivkrampe. Ved længere rejser, der bør du også vaccineres mod Hepatitis B. Denne guide er kun vejledende, du skal selvfølgelig besøge din læge i god tid, så du kan få råd og vejledning omkring vaccinationerne og selvfølgelig få dem udført.

Bestil tid hos din lokale vaccinationsklinik til gennemgang af vaccinationer og selve vaccinationerne.

Drikkevand

Du må ikke drikke vandet fra hanerne. Det skal altid koges først.

Mongoliet

[Total:1    Gennemsnit:5/5]

Skriv et svar