Monaco

Sidst opdateret 01/05/2019 - Alle reklame links er markeret med *

Rejseguide til Monaco

Monaco er et utrolig lille fyrstedømme, der er beliggende på nordkysten af Middelhavet. Fyrstedømmets officielle navn er Principauté de Monaco. Det lille fyrstedømmet er placeret i samt geografisk omgivet af Frankrig, beliggende helt ud til Middelhavet, blot få kilometer fra Italien.

Monaco er verdens næstmindste land med et samlet areal på 1,95 kvadratkilometer. Landet er desuden også verdens mest tætbefolkede land med en befolkningstæthed på hele 16.620 indbyggere pr. kvadratkilometer. Fyrstedømmet er særlig kendt for sit kasino, Casino de Monte Carlo, landets skattefrihed samt det årlige Formel 1-løb, der afvikles i Monacos gader.

Monaco

Bedste rejsetidspunkt

Med det fantastiske klima, der kan man besøge Monaco året rundt. De fleste turister besøger fyrstendømmet i juni og august, da vejret er fantastisk. Det er også populært at besøge Monaco under Formel 1 løbet i Maj. Hvis man gerne vil besøge Monaco uden de store turistmængder, anbefales det at man tager afsted i foråret eller i efteråret.

Valuta

Euroen er den primære valuta. Der er enormt gode muligheder for at benytte kreditkort overalt.

Drikkepenge

Normalt er der lagt 15 procent oveni regningen på restauranter og hoteller. Hvis ikke, så er det normalt at lægge 15 procent i drikkepenge. Det er også normalt at betale 15 procent til taxichauffører.

Flyve til Monaco

Der er ingen lufthavn i landet. Den nærmeste lufthavne er i Nice i Frankrig (22 km væk). Der er en direkte busservice fra Nice til Monaco som tager ca. 45 minutter.

Overnatning

Hotellerne i Monaco vurderes fra 1 stjerne til 4 stjerner deluxe. Altså 1 stjerne, 2 stjerner, 3 stjerner, 4 stjerner og 4 stjerner deluxe. Den sidste udgave er de absolut dyreste og fineste hoteller i kongeriget. Generelt er priserne for overnatning høje og et besøg i Monaco med overnatning, kan gøre lidt ondt økonomisk for den almindelige turist.

Som alternativ til hotellerne – findes der et enkelt vandrehjem i Monaco. Her er der ofte loft på hvor mange dage man må overnatte (I højsæsonen kan det være én enkelt dag).

Leder man efter billige alternativer til overnatning, er der fine muligheder for at leje sig ind i private hjem. F.eks. via AirBNB. Her er priserne ofte lidt mere rimelige.

Lokal transport

Der er en håndfuld busser som dækker hele landet. De kører dog kun i dagstimerne. Vil man rundt på andre tidspunkter er alternativet taxi.

Priserne i taxaerne er ret dyre og da alting ligger i gå-afstand, vælger de fleste at gå i stedet.

Vil man prøve noget ekstravagant, kan man leje en helikopter. Det er bestemt ikke en billig fornøjelse, men en fed måde at opleve miniputstaten for oven. Der findes 2 selskaber som flyver gæster fra Nice til Monaco og priserne er faktisk billigere end at tage en taxa, hvis man kan fylde helikopteren op.

Der er selvfølgelig gode muligheder for at leje biler og lignende. Priserne er høje.

Beklædning

Hvis du ønsker at besøge casinoer, bedre restauranter og klubber, så er det typisk et krav om finere påklædning.

Monaco

Forsikring

Med EU's blå sygesikringskort, der er du dækket i forhold til pluslig sygdom. Det kan i nogle situationer være en god idé, at supplere kortet med en privat rejseforsikring.

Få 3 tilbud på en ny rejseforsikring*
[Total:2    Gennemsnit:5/5]

Skriv et svar