Mexico

Mexico (Mexicos Forenede Stater eller Républica Mexican. En alternativ stavemåde, der er vitterligt udbredt i Spanien, er Méjico, som dog udelukkende benyttes i Spanien) er et land, der er beliggende i Nordamerika. Mexico grænser op til USA i den nordlige del af landet, Guatemala og Belize i den sydlige del af landet, Stillehavet i den vestlige del af landet samt den Mexicanske Golf og det Caribiske hav i den østlige del af landet.

Landet har et samlet areal, der lyder på 1.972.550 kvadratkilometer, hvoraf 2,5 procent af dette består af vand. Mexico er verdens 15. største land.

Mexico

Sikkerhed

Sikkerhedssituationen i Mexico varierer meget afhængigt af hvor i landet man skal opholde sig. Udenrigsministeriet opdaterer løbende deres guide, som du kan finde her.

Rejseforsikring

Du skal have tegnet en rejseforsikring inden din rejse, hvis du ikke allerede har én. Undersøg de forskellige selskaber og find det selskab som bedst muligt matcher din rejse. Det kan f.eks. være nødvendigt at tilkøbe ekstra dækning ved risikobetonede aktiviteter som f.eks. dykning.

Bedste rejsetidspunkt

Mexico kan besøges året rundt. Dog er højsæsonen mellem november og februar. Her er det varmt og solrigt. Sommermånederne (Juni og august), byder på høj fugtighed og store regnskyl. Her er der også øget risiko for orkan. Ønsker man at rejse ind i landet, så foretrækkes oktober og november af mange.

Vaccinationer

Hepatitis A og Hepatitis B, Stivkrampe og Difteri er typisk de sygdomme man bliver vaccineret mod, hvis man ønsker at rejse til Mexico. Der er også risiko for Malaria i nogle områder af Mexico. Snak med din læge om hvilke vaccinationer du bør få udført og om du skal have Malaria medicin.

Mad og drikke

Det mexicanske køkken er et vidunderligt mix af mange spændende kulturelle indflydelser.

Af specialiteter kan nævnes:

  • Mole – En række komplekse saucer baseret på chili og en række andre urter og krydderier.
  • Guacamole – Avocado most med røde peberfrugter, løg og tomater.
  • Flautas – Kyllingfyldte tortillas rullet som cigarer og friterede.
  • Huevos rancheros – Stegte æg på toppen af ​​tortillas og dækket i krydret tomatsauce.
  • Salsa – Krydret sauce, baseret på chili og tomater, en på de fleste restaurantborde.
  • Eksotiske frugter – Lokale markeder tilbyder et blændende sortiment, herunder zapote (Frugt der ligner en avocado) og tuna (Frugten fra en kaktus).
  • Cabritoasado: Ristet gedekid, en nordlig specialitet. Serveret på en seng af sizzling løg med cowboy bønner og masser af tortillas.
  • Tamales – Bananblad eller majsskal pakker af majsmel fyldt med kød, ost eller grøntsager og snoet med forskellige krydrede saucer.
  • Quesadillas – Stegte tortillas fyldt med ost og / eller grøntsager.

Der laves også ganske god øl i Mexico. Af populære mærker kan nævnes: Corona og Modelo. Ellers er Mexico selvfølgelig kendt for deres fantastiske tequilaer.

Drikkevand

Du bør ikke drikke vandet i hanerne eller børste tænder med vandet. Køb vand på flaske.

Overnatning

De fleste danskere bor på hotel i Mexico – Især “All Inclusive” hoteller er populære turiststeder. Disse hoteller inkludere typisk alle måltider, snacks, drikkevarer og lokale øl og vin. De store hoteller er af høj standard, mens der også er mulighed for at finde mindre hoteller med mindre luksus. Alle hotellerne i Mexico er påkrævet at vise deres pris, både for høj og lavsæson, så det er gennemskueligt at finde prislejet i området.

Højtiderne er i jule og påskesæsonen, hvor det kan være en rigtig god idé at booke i god tid.

Ønsker man ikke er bo på hotel, så er der efterhånden mange muligheder indenfor bed and breakfasts og gæstehuse. Både via officielle kanaler og private som udlejer via AirBNB og lignende.

Valuta

I Mexico er valutaen peso, som kan opdeles i 100 centavos. Man kan benytte sit internationale kreditkort rigtig mange steder, da der er et udbredt netværk af hæveautomater.

På bedre hoteller og restauranter tager de også mod kort. Det kan være en god idé at have lidt backup penge med, i tilfælde af man ikke lige er i nærheden af en hæveautomat (Amerikanske dollars er bedst).

Transport

Du bør være meget forsigtig i trafikken. Uden for de store byer kan veje og biler være i meget dårlig stand. Man kan ikke regne med at færdselsreglerne bliver overholdt og mange køre rundt uden forsikring eller kørekort. Det er også risikabelt at køre udenfor de store byer når det er mørkt, både ift. trafikken, men også ift. røverier og lignende. Hvis du tager taxier, bør du holde dig til de officielle og kun køre med taxier, hvor der ikke er andre passagere med.

Der er et rigtigt godt indenrigsnetværk af fly, som flyver på tværs af landet. Priserne er ofte lave, især hvis man booker i god tid.

Man kan leje biler ved lufthavne, i de større byer og via sit hotel. Men husk dog at være opmærksom på sikkerhedsrisikoen ved at køre rundt selv.

Der er også fine busmuligheder på tværs af landet. Og begrænset mulighed for at køre via tog. F.eks. via langdistance rutem: Chihuahua-Pacific Railway – også kendt som El Chepe (http://www.chepe.mx).

Visum til Mexico

For danskere er der visumfrit i op til 180 dage i Mexico. Der er også mulighed for at få dit visum forlænget lokalt.

Du kan med fordel udfyldte en indrejseformular inden ankomst: https://www.inm.gob.mx/fmme/publico/en/solicitud.html

Dit pas skal være gyldigt under hele opholdet.

Du kan læse om de aktuelle regler hos udenrigsministeriet: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/mexico-pas-og-visum/

 

Mexico

Skriv en kommentar