Kroatien er et land, der er beliggende i den centrale del af Europa, og samtidig er landet en tidligere republik i Jugoslavien. Kroatien grænser desuden op til Slovenien i den nordlige del af landet, Bosnien og Hercegovina, Montenegro og Serbien i den sydlige del af landet, Adriaterhavet i den vestlige del af landet og også Serbien og Montenegro i den østlige del af landet. Der bor omkring 4,5 millioner mennesker i Kroatien, med lidt over 800.000 i hovedstaden Zagreb. Landet er 56,540 km2 stort, hvilket gør det lidt større end Danmark.
Landet har et samlet areal på 56.542 kvadratkilometer, hvoraf små 0,01 procent af det samlede areal består af vand.
Klimaet i Kroatien er blandet; i de nordlige og østlige dele er der fastlandsklima, ved kysten er der middelhavsklima mens resten af landet præges af et højlandsklima.
Privat rejseforsikring
Via dit blå sygesikringskort fra EU, kan du få hjælp ved sygdom og lignende. Du har samme rettigheder som de lokale i Kroatien. Men det kan stadig være en god idé at anskaffe sig en rejseforsikring, hvis du skal til Kroatien, da sygesikringskortet ikke dækker hjemrejse og lignende. Der er ofte også langt bedre behandlingsmuligheder med en privat rejseforsikring.
Valuta
I Kroatien benytter de sig af valutaen Kuna. Der er mulighed for at betale med kreditkort de fleste steder, hvis du er i turistområderne. Der er også mange muligheder for at finde hæveautomater i de fleste byer.
Drikkepenge i Kroatien
Drikkepenge er inkluderet i prisen – men rund beløbet op.
Rygeregler
Der er rygeforbud på alle offentlige steder.
Overnatning
Der er efterhånden rigtig mange gode campingpladser i Kroatien. Flere og flere danskere kører til landet med deres campingvogn. Campingpladserne kommer i forskellig standard. Lige fra de mere simple som kun opfylder minimumskrav til de store børnevenlige med swimmingpools, gode faciliteter og lignende.
Nogle af campingpladserne er for campingvogne, mens andre er rene hyttebyer.
Du kan se landets campingpladser hos Croatian Camping Union: https://www.camping.hr/
Hoteller kommer i forskellige standarder, men generelt er niveauet ved at blive højt. Priserne kan dog være ret så høje og det er virkelig et land hvor det kan betale sig, at undersøge tingene grundigt. Ofte kan det godt betale sig at booke via et rejsebureau, da priserne ofte er bedre her.
Der er også mange muligheder for privat indkvartering, f.eks. via AirBNB, Bed and breakfast og andre gæstehuse.
Transport
Der flyves jævnligt mellem hovedstaden og de største provinsbyer. Priserne er dog ofte lidt høje og for mange kan det bedre betale sig at rejse via anden offentlig transport.
Har du tålmodighed, så er tognettet ganske fint. Det tager ofte længere tid end med bus, men priserne er gode. At rejse med tog kan være en behagelig rejsemåde, hvor man får mulighed for at se dele af Kroatien gennem et togvindue.
Busser er nok den bedste måde at rejse rundt i Kroatien på, hvis man ikke selv har bil med. Priserne er lave og ofte i rigtig fin stand. Busnettet er godt og man kan komme rundt til alle egne indenfor rimelig tid.
Der er rig mulighed for at leje bil i Kroatien. Alle de store udlejningsfirmaer er på plads i de store turistområder. Priserne er rimelige, men er du under 25 år, kan du blive pålagt et tillæg. Det kræves også at du har haft et kørekort i mindst et år.
Taxaer er der massere af og de kører typisk via taxameter. Er det ikke tilfældet, så anbefales du altid at aftale en pris i forvejen.
Mad og drikke
I Kroatien har alle regioner deres egne egnsretter. Det kroatiske køkken er kendt for at have stor varians og er meget påvirket af de omgivende landes madtraditioner. Er du tæt på vandet, så er der et stort udvalg af fisk, blæksprutte og lign. Inde i landet er de kendt for deres gode steaks og gryderetter.
Eksempel på retter:
- Grah: Suppe med paprika, bønder og pølsestykker.
- Strukli: Kogte eller bagte dejstykker med ost.
- Salata od jastoga: Hummersalat.
- Janjetina: Grillet lam – Ofte helstegt.
- Salata od hobotnice: Blækspruttesalat med kartofler, løg, mv.
- Prsut i paski sir: Lufttørret skinke med ost.
- Crni riyot: Risotte med blæksprutte kogt i dens eget blæk.
Der laves god øl i Kroatien. Af kendte mærker kan nævnes Pan, Ozujsko, Tomislav og Karlovacko. Der brygges også meget vin i Kroatien af en fin standard.
Drikkevand
Kan godt drikkes, men smagen er nogle gange tvivlsom. Vand på flaske anbefales.
Åbningstider
Posthuse har typisk åbent fra 7 til 19 i hverdagene, og til 22 i nogle af turistområderne. I turistområderne kan de også have åbent om søndagen, i modsætning til resten af områderne. Lørdag har de åbent fra 7 til 13.
Forretninger har typisk åbent 8 til 19 i hverdage, og 8 til 14 om lørdagen. Banker har åbent fra 6 til 16 i hverdage. Tankstationerne har åbent døgnet rundt langs motorvejen, men ellers typisk fra 8 til 20. Tiderne vejledende, det varierer meget selvfølgelig.