Finland

Finland (officielt Republikken Finland) er et skandinavisk land, der er beliggende i Nordeuropa. Finland har kystlinjer til Østersøen i den sydvestlige del af landet, Finske Bugt i den sydøstlige del af landet og den Botniske Bugt i den vestlige del af landet. Landet deler desuden også landegrænser med Sverige, Norge samt Rusland.

Finland har et samlet areal, der lyder på 338.424 kvadratkilometer, hvoraf hele 10 procent af dette areal består af vand. Landets areal er på 338.000 km² – hvilket ca. er 8 gange større end Danmark. Der bor omkring 5,3 millioner mennesker i Finland, og hovedstaden Helsinki er den største med omkring 560.000 mennesker. I Finland er nationalsproget finsk.

Landet har i øvrigt været en del af Sverige. Finland har også været et stort fyrstedømme i det Russiske Kejserrige, i perioden fra 1809 til 1917.

Finland sø

 

Pas

Der er visumfrit i alle de nordiske lande. Der er hellere ikke krav om at man medbringer pas, du skal dog kunne identificerer dig selv via billedlegitimation. Desuden kan du opleve at fly eller færgeselskaber har krav om visning af pas.

Rejseforsikring?

Skal du besøge Finland, så kan det blå EU sygesikringskort give dig samme betingelser som de lokale. Husk dog det ofte kan være fornuftigt at tegne en privat rejseforsikring, som kan hjælpe dig med retshjælp, hjemtransport, mm.

Valuta

I Finland er de hoppet på euroen. Du kan benytte de kendte internationale betalingskort de i de fleste større forretninger, hoteller og restauranter. Du kan også veksle rejsechecks i mange banker og på vekselkontorer. Du kan på Åland og i det vestlige Lapland benytte Svenske kroner. Norske kroner kan benyttes i grænseområdet i det nordlige Lapland.

Drikkepenge

Du skal ikke betale drikkepenge i Finland – da det typisk er medregnet i prisen.

Nordlys - Finland

Åbningstider

Bankerne åbner typisk omkring 9.15 og lukket 16.15 i hverdagene, og har lukket i weekenderne. Forretninger har typisk åbent hver dag, dog med lidt kortere åbningstider i weekenden. I Finland har monopolforretningen ALKO tilladelse til at sælge alkohol, de har typisk åbent fra omkring 9 til 18, fra mandag til torsdag, og 9 til 20 om fredagen.

Om lørdagen har de åbent fra 9 til 18, og de har lukket om søndagen. Alle vores tider er selvfølgelig vejledende, da det varierer meget.

Bedste tidspunkt

Finland viser sig fra sine bedste sider om sommeren og frem til september, medmindre man ønsker at opleve sne og måske dyrke vintersport. Her er den bedste periode fra januar til marts. Ift. til at rejse til Lapland, der bør man vente med at rejse til omkring september, hvor de fleste myg er væk.

Mad og drikke

Det finske køkken er domineret af mad havet og de mange søer. Fisk som laks og sild optræder i mange retter, både almindelig tilberedt, men også røget. Ellers kommer der kød af forskellige slags, f.eks. er det en delikatesse at spise retter med rensdyr, bjørn og elg. I sommermånederne er det ofte retter med friske kartofler, ærter, vilde svampe og lignende. Der bliver også ofte brugt friske bær fra naturen.

I Finland drikkes der mere kaffe end i resten af verden og der er mange muligheder for at få en god kaffe, når man rejser rundt. Rent alkoholmæssigt, der er der gode valgmuligheder indenfor lokale øl, vodka og importeret vin.

Drikkevand

Vandet fra hanerne kan roligt drikkes.

Overnatning

Har man mod på at køre sin campingvogn fra Danmark til Finland, så er der rigtig mange gode campingpladser i landet.

Pladserne ligger ofte idyllisk ved de mange søer og de har typisk åbent i perioden fra maj til september. Dog lukker de tidligere i den nordlige del af landet. Der er også en “allemands” ret i Finland, hvilket gør at man har ret til at slå et telt op i naturen, så længe man ikke er til gene for andre mennesker eller naturen. Der er også mange muligheder for at leje hytter på pladserne.

Hotellerne er ofte i rigtig god stand. Priserne er generelt høje i Lapland og i Helsinki, mens man kan få mere fornuftige priser i andre områder. Hotellerne kommer ofte med en morgenmadsbuffet og mulighed for sauna. De vurderes fra 1 til 5 stjerner.

Er man mere til bed and breakfasts og privat overnatning, så er der mange muligheder. Man kan f.eks. bruge AirBNB eller andre tjenester til at booke plads.

Vil man bo billigt, så findes der en lang række vandrehjem i Finland. De vurderes fra 1 til 4 stjerner og kvaliteten kan varierer en del.

Transport

Der er overraskende mange lufthavne i Finland og Finair tilbyder indenrigsflyvning mellem mange af destinationerne på tværs af landet.

Som alternativ til at flyve, der har Finland et rigtig fint tognet, som går på tværs af landet og dækker mange af de større byer. Det er billigere at rejse med tog for børn og tognettet er effektivt og forholdsvis billigt.

Et andet alternativ er at bruge de mange lokale busser. Størstedelen af landet er dækket af deres busnet. Hvis man ønsker at rejse længere ture med bus, kan det være en god idé at snakke med det lokale turistbureau, da de kan hjælpe med at planlægge rejsen.

At køre med taxa er lidt som at køre med taxa i Danmark. Der betales ikke drikkepenge og priserne er faste og styres af taxameter. Priserne stiger om aftenen, weekender og om natten. Det er dog ret dyrt at køre med taxa.

Ønsker du at leje en bil, er det muligt ved de større lufthavne og i de større byer. Der er ofte krav om at du har haft kørekort i minimum et år. Minimumsalderen varierer. Vejnettet er generelt rigtig godt, men man bør tage skiltning der advarer mod elge og rensdyr seriøst, da mange kommer til skade hvert år.

Der er et udbredt netværk af færger og “vandbusser”, som hjælper dig med at skære genvej og nå destinationer som ikke er tilgængelige via det almindelige vejnet.

Skriv en kommentar