Cambodja (Kongeriget Cambodja) er et land, der er beliggende i den sydøstlige del af Asien. Cambodja grænser op til Thailand i den vestlige og nordvestlige del af landet, Laos i den nordlige del af landet, Vietnam i den østlige og sydøstlige del af landet og slutteligt Siambugten i den sydlige del af landet. Cambodja var en af hovedområderne i det tideligere Khmer rige, og gemmer på en lang række af fantastiske historiske attraktioner, som f.eks. de storslåede templer i Angkor. Landet er rig på kulturelle oplevelser, og har en fantastisk natur.
Landet har et totalt areal på 181.040 kvadratkilometer, hvoraf 2,5 procent af dette er vand. Forestående gør Cambodja til det 88. største land i verden.
Cambodja har tidligere været en fransk koloni, men blev erklæret uafhængig fra franskmændendes varetægt tilbage i 1949 – dog blev dette først anerkendt i 1953.
Angor Wat
Visum
Du kan få visum til 30 dage ved ankomst i Cambodja. Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed. Husk at reglerne kan ændres, og det er derfor vigtigt at undersøge hos ambassaden, om reglerne stadig er gældende. Husk at søger du om visum ved ankomst, skal du medbringe pasfoto.
Der kan også søges om visum inden afrejse via: http://www.evisa.gov.kh/
Du kan læse om de aktuelle regler hos udenrigsministeriet: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/cambodia-pas-og-visum/
Husk at reglerne kan ændres hurtigt og vores guide kun er vejledende.
Rejseforsikring
Du skal tegne en privat rejseforsikring, hvis du skal rejse til Cambodja. Du er ikke dækket af dit sygesikringskort.
Sikkerhed
Udenrigsministeriet fraråder rejser til nogle få områder i Cambodja. Du kan se deres vejledning her.
Landminer
Der er rigtig mange landminer tilbage i Cambodja, som især findes i landområderne. Det er primært i den nordlige og vestlige del af landet, f.eks. ved tempelområderne Angkor Wat, Preah Vihear, Ta Moan og Ta Krabey. Som rejsende, der bør du være forsigtig og kun holde dig til de større veje. Lad vær med at vade rundt udenfor de sikre områder – uden først at have konsulteret de lokale.
Kriminalitet
Tasketyveri er en kriminalitet som er i markant stigning i Cambodja. Metoden er typisk at 2 mænd på knallert kører op ved siden af ofrets transportmiddel (typisk tuk-uk eller motorcykeltaxi), hvorefter de med vold tvinger påtvinger sig tasken. Derfor skal du være opmærksom når du færdes i trafikken.
Diverse
Når man rejser i denne del af verden, så er trafikken altid risikobetonet. Der er øget risiko for trafikulykker. Man kan minimere risikoen ved at f.eks. ikke rejse efter det er blevet mørkt. Man bør nok også genoverveje ens beslutning, hvis man vælger er køre knallert i Cambodja. Der sker enormt mange seriøse uheld ved knallertkørsel. Skulle man komme ud for et uheld, så er det begrænset hvor meget hjælp man kan få.
Det frarådes også at rejse med tog, da landet tognet er dårlig vedligeholdt.
Derudover der frarådes flodtransport, da der ofte ikke er nogle sikkerhedsforanstaltninger og bådene er enormt dårligt vedligeholdt.
Insisterer du på at flyve indenrigsflyvning, så er det en god idé at undersøge flyselskabets ry. Der er en lang række tvivlsomme flyselskaber i landet.
Overnatning
De bedste hoteller findes i hovedstanden og Siem Reap. Der er dog mange hoteller fordelt ud over hele landet. Lige fra de helt sørgelige til hoteller i udemærket standard. Det er generelt nemt at finde overnatning i Cambodja og det kan være en god idé at kigge på lidt forskellige muligheder, inden man siger ja tak. Pris og kvalitet hænger ikke altid sammen.
Der er også gode muligheder for at finde vandrehjem, bed and breakfasts og gæstehuse. Her kan det være meget billigt at overnatte, hvis man kan acceptere en standard der er tvivlsom.
Vaccinationer
Få hjælp af dine læge til at finde ud af hvilke vaccinationer der er relevante, tag i god tid ned og snak med din læge, så du kan få dine vaccinationer inden rejsen. Det er typisk vaccinationer mod Difteri, Hepatitis og Stivkrampe du skal have, og måske mod Japanske Hjernebetændelse, Hepatitis B, og Rabies, hvis du skal rejse i længere tid.
Derudover kan det være nødvendigt, at beskytte sig mod Malaria i Cambodja.
Det bedste tidspunkt at besøge landet
Turistsæsonen topper i december og januar. Her er vejret til at holde ud, da der sjældent er regn, og luftfugtigheden er lav. Fra februar til april, er der ekstremt varmt i Cambodja, og det kan være svært at holde varmen ud for os danskere. Der er regnsæson fra april til oktober.
Transport
Indenrigsflyvninger er den hurtigste måde at komme rundt i landet på. Der flyves dagligt mellem de fleste større byer i landet.
Derudover kører der busser mellem hovedstanden og forstæderne dertil og busser mellem hovedstaden og Siem Reap. Ellers er det begrænset med langdistancebusser.
Det er muligt at leje en bil uden chauffør – Langt de fleste steder følger der dog en chauffør med. Priserne bliver en smule højere, men det vil ofte være givet godt ud. Vejene er ikke blandt de mest sikre i verden og en erfaren chauffør kan være god at have på hånden.
I de større byer er der taxier. Her bør du aftale prisen på forhånd.
Valutaen i Cambodja
Valutaen i Cambodja er Riel, men i praksis er den Amerikanske Dollar den gangbare valuta i landet. De fleste større byer har hæveautomater, hvor du kan hæve via Visa og Mastercard. Maskinerne giver dig mulighed for at hæve Amerikanske Dollars.
Drikkepenge
Nogle restauranter og hoteller lægger 10% oveni regningen. Hvis det ikke er tilfældet, så er det meget normalt at man betaler ca. 10 % i drikkepenge.
En tur på floden
Skal man have medicinpas til insulin, når man rejser til Cambodia