655.000 mennesker. Så mange mennesker døde af tropesygdommen malaria for to år siden. Samtidig har FN’s klimapanel tidligere fastlået, at cirka 40 procent af verdens befolkning bor i områder, hvor der er risiko for smitte med malaria. Et tal, som FN forudsiger vil stige til 60 procent i fremtiden. Der kan derfor ikke være tvivl om, at malaria er en sygdom, der kan og skal tages alvorligt.
Sygdommen begynder med et lille myggestik, der ikke føles anderledes end alle de andre myggestik, du har fået i dit liv. Du føler med andre ord ingen smerte, når myggen stikker dig med sin sygdomsbefængte brod, og langsomt men sikkert tapper dig for blod.
I denne artikel kan du blive lidt klogere på årsagerne til og konsekvenserne af at blive smittet malaria. Du får også indblik i, hvad du kan stille op, hvis du en dag selv bliver stukket af en myg, der efterlader mere end en kløende hilsen. Vi skal selvfølgelig understrege, at vores råd udelukkende er vejledende, og at de på ingen måde kan erstatte et konsulterende besøg hos din egen læge.
Prik, sug og sygdom
Historien om malaria begynder med en introduktion til myggens anatomi. Myggen er udstyret med lange, tynde ben, en aflang krop, vinger og en snabel, som den bruger til at suge blod. Og faktisk er det kun hunmyggen, der stikker og suger blod fra mennesker og dyr. Hunmyggen bruger nemlig blodet som næring til at producere æg – og dermed flere myg. Hanmyggen er slet ikke interesseret i blod, men lever i stedet af nektar og saft fra planter og blomster.
Foruden at være et yndet hadeobjekt for de fleste mennesker, så har en bestemt gren af myggefamilien også den tvivlsomme ære af at være det eneste insekt, der kan bære den parasit, som giver mennesker malaria. Arten hedder Anopheles Gambiae og adskiller sig fra almindelige skovmyg, strandengsmyg og husmyg på flere måder. For det første kan den overføre parasitter mellem mennesker og dyr, og for det andet trives den bedst i tropiske og subtropiske områder. Og det er lige præcis i disse områder, at malaria-sygdommen er mest udbredt. Malariamyggen er ikke farlig i sig selv, men bliver det altså i kraft af dens noget kedelige kvaliteter.
Overførslen af malaria sker, når myggen suger blod fra dig. Hunmyggens blodige ritual begynder med et prik, som gennemborer myggen din hud. Dernæst sørger myggen for, at blodet ikke koagulerer på vej op igennem snablen ved at sprøjte et lille lag smørende væske på området. Og det er her, malariasygdommen kommer ind i billedet. Med væsken følger nemlig en række små, ormelignende og encellede organismer, der i biologiens verden hedder plasmider. De bliver i praksis kaldt malariaparasitter, fordi det er dem, der fragter malarisygdommen fra myggen og ind i din krop. Du kan få over 50.000 malariaparasitter ind i kroppen på den tid, det har taget dig at læse den her sætning færdig – og hvis du synes, det lyder uhyggeligt, så tænk over, at én enkelt malariaparasit er i stand til at dræbe et voksent menneske.
Det er langt fra sikkert, at du bliver smittet med malaria, fordi du bliver stukket af en myg i Afrika eller andre steder, hvor der er malaria. Risikoen for smitte øges naturligvis, hver gang du bliver stukket, og derfor er særligt langtidsrejsende og udstationerede danskere i farezonen.
Malariaparasitterne følger blodstrømmen i din krop i et par minutter, før de når frem til endestationen: Din lever. Her angriber hvert enkelt plasmide en levercelle, og mere sker der faktisk ikke i første ombæring. Du er ikke engang vågnet, hvis du har ligget og sovet, mens malariamyggen har gjort sit arbejde. Herfra kan der gå en uge eller to, og i nogle tilfælde måneder, hvor du intetanende går rundt og tror, at alt er i den skønneste orden. Der er med andre ord ingen tegn på, at du lige nu går rundt med en sygdom, der på verdensplan slår 1.800 mennesker ihjel hver eneste dag.
Malaria symptomer – Rysten, sved og feber
Pludselig bliver du utilpas. Sveden drypper fra dit ansigt, og du begynder at få symptomer, der minder om dem, du har, når du har influenza. Du oplever med andre ord utilpashed og muligvis komplikationer, der i værste fald kan være dødelige, hvis ikke de behandles hurtigt. Disse komplikationer tæller lavt blodtryk, forgiftning med urinstof, blodmangel, blødninger, ligesom du kan blive ramt af kramper.
Nu er den ellers latente malariasygdom i udbrud. De røde blodlegemer sprænges, hvilket frigiver en masse blodparasitter, der straks bliver ført rundt i din krops blodstrøm. Der er tale om regulære anfald, når først malariasygdommen tager fat. Foruden de influenzalignende symptomer, oplever mange også diaré, kvalme og opkastninger. Når et anfald er slut, vil du typisk opleve en bedring i din tilstand, der desværre kun varer indtil malariasygdommen sætter endnu et udbrud i gang.
Anfaldende vil – hvis ubehandlet – aftage efter et par uger, men kan afhjælpes helt på et par dage, hvis du får den rette behandling. Det kræver typisk indlæggelse, hvis man bliver ramt af malaria, da sygdommen både kan være godartet og ondartet. Den ondartede malariasygdom kan udvikle sig dødeligt i løbet af få dage, og da parasitterne i stigende grad bliver modstandsdygtige over for de behandlingsmuligheder, der er, er en hospitalsindlæggelse strengt nødvendig.
Sådan forebygger du malaria
Den gode nyhed for danskere er, at du kan gøre meget for at forebygge malaria. Du kan for det første undgå at blive stukket helt, ligesom du kan tage forebyggende medicin, hvis du ved, at du skal rejse i et område, hvor malariasygdommen hærger i et eller andet omfang. I den sammenhæng er vi nødt til at understrege, at der endnu ikke findes en decideret vaccine imod malaria.
Eksperterne anbefaler, at du gør alt for at undgå at blive stukket af myg i de områder, hvor malariasygdommen er et problem. Det kan du for eksempel gøre ved at smøre dig med myggebalsam, der sørger for, at myggene finder dig alt andet end interessant. Myggebalsamen skal helst indeholde stoffet diethyltoluamid, og det kan desværre ikke lade sig gøre i Danmark. Det skyldes, at der er en pågående strid mellem Miljøministeriet og den virksomhed, der producerer den omtalte myggebalsam. Virksomheden vil nemlig ikke afsløre myggebalsamens opskrift, og derfor vil Miljøministeriet ikke godkende midlet til salg i Danmark. Det laver dog ikke om på, at myggebalsam med diethyltolulamid er hamrende effektivt og ganske sikkert at bruge.
Hvis du ikke har mulighed for at købe myggebalsam i udlandet, kan du købe midlet Autan, der for nyligt er blevet introduceret i Danmark. Det kan findes i to forskellige styrker, hvor den ene – den svageste – er velegnet til brug af små børn.
Moderne medicin kan også hjælpe dig godt på vej. Et af de mest populære midler, der forebygger malaria, hedder Malarone. Her er der tale om et middel, der er effektivt imod malaria i områder, hvor der ellers er udbredt resistens over for andre malariamidler. Nedturen ved Malarone er, at det er forholdsvist dyrt – du kommer således til at bruge omkring 25 kroner om dagen, hvis medicinen skal virke optimalt. Der er endnu ikke påvist bivirkninger som følge af brug af Malarone, men produktet er stadigvæk så nyt, at der kan vise sig bivirkninger på længere sigt.
Og netop bivirkninger skaber ekstra udfordringer for mange rejsende. Tal viser således, at mellem to og fem procent må stoppe med at tage malariaforebyggende medicin, fordi de oplever ubehag. I sidste ende handler det om, hvor du skal hen, da et malariamiddel, som måske virker godt i det sydlige Afrika, har en væsentligt ringere præventiv effekt i Laos eller Cambodia.
Du kan også gøre meget med din beklædning, hvis du vil undgå malaria. Husk for eksempel lange bukser, langærmede trøjer og strømper, samt net for eventuelle døre og vinduer mellem solopgang og solnedgang. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du kontakter din egen læge, før du tager af sted til et område, hvor malaria er et problem. Han eller hun kan nemlig give dig specifikke råd ud fra din journal og dine konkrete rejseplaner.
Malaria er et globalt problem
Mange går fejlagtigt rundt og tror, at malaria kan sidestilles med skoldkopper og andre sygdomme, der engang var et tema for mennesker, men som i dag kan behandles og helbredes. Det er delvist sandt i mange vestlige lande, fordi vi har ressourcer til at behandle sygdommen. Men på verdensplan er den faretruende realitet, at omkring en halv milliard mennesker lige nu er smittet med malaria – og at det er stensikkert, at mindst en million af de mennesker, der er smittede, vil dø.
Der er heldigvis tegn på, at der bliver sat globale ressourcer ind på at bekæmpe sygdommen. FN’s verdenssundhedsorganisation WHO har gjort det til et erklæret mål at nedkæmpe malaria på globalt plan, og dermed er grundlaget skabt for, at vi rent faktisk kan komme sygdommen til livs. Kampen bliver dog ikke let, da myggene hele tiden har travlt med at mutere sig, hvilket desværre betyder, at de bliver mere og mere modstandsdygtige over for de behandlingsmuligheder, vi har i dag.
Rigtig fint indlæg om Malaria 🙂