Georgien er et land og tidligere sovjetisk republik, der er beliggende i den vestlige og centrale del af Kaukasus. De tre selvstyrende regioner, Abkhasien, Sydossetien og Adjarien er således også en del af Georgien, der i øvrigt er kendt for sin befolknings lange levealder.
Landet har et samlet areal på 69.700 kvadratkilometer, der rummer 4.600.825 indbyggere. Dette betyder desuden at Georgien har en befolkningstæthed på hele 67,1 indbyggere pr. kvadratkilometer. De fire største byer i Georgien hedder Tbilisi, Kutaisi, Batumi og Rustavi.
Georgien, der som sagt var en tidligere sovjetisk republik, blev erklæret uafhængig fra Sovjetunionen den 9. april 1991.
Sikkerhed
Det frarådes at rejse til Sydossetien eller Abkhasien, eller i grænseområderne dertil. Du kan læse mere om sikkerheden her – (Det britiske udenrigsministeriums rejsevejledning).
Bedste årstid at besøge landet
Det bedste tidspunkt at besøge Georgien, er maj, juni og september, hvor vejret er godt, men ikke for varmt. I juli og august, der er luftfugtigheden høj og temperaturen kan nå de 40 grader.
Visum til Georgien?
Skal du til Georgien, så er der som dansk statsborger visumfrit i op til 360 dage. Du skal være i besiddelse af et pas som har en gyldighed under hele opholdets varighed. Husk at reglerne kan ændres løbende og du bør altid holde dig opdateret med den seneste information: https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/georgien-pas-og-visum/
Overnatning
I Sovjettiden var de fleste hoteller ejet af staten, men dette er nu ændret og det har medført væsentlige fremskridt indenfor hotelbranchen. Der er massere af gode hoteller at vælge mellem i Tbilisi, men priserne er også i den høje ende.
Derudover findes der gode hoteller i eksempelvis Batumi og Kutaisi.
Som alternativ til hoteller er der efterhånden et større udvalg bed & breakfasts i Georgien. Her deler du ofte toilet med de andre gæster. Derudover er den private udlejning via eksempelvis Airbnb ved at slå igennem og her findes der mange billige overnatningsmuligheder.
Transport
Der flyves indenrigsflyvninger mellem Batumi og Tbilisi.
Ønsker du at rejse med tog, så er der et større tognet i landet, som faktisk dækker næsten 1600 km strækning. Det anbefales at man passer på sine værdigenstande.
I Tbilisi er der mange transportmuligheder. Der er et lille undergrundssystem som dækker dele af byen, men ellers kan du benytte dig af busser, taxaer eller prøve byens svævebane op til Kartlis Deda. Ønsker du at bruge de lokale taxaer, så skal du benytte de officielle røde taxaer. Det frarådes at rejse med andre ukendte mennesker.
Hvis du ønsker at leje en bil, så er det muligt. Det er tilladt at køre bil med et EU kørekort, men du skal være i besiddelse af et internationalt kørekort for at leje bil. Vejen er dog generelt i dårlig stand og det anbefales ikke at man køre selv, medmindre man har erfaring med at i køre i sådanne områder.
Det er også muligt at finde busser som kører på tværs af landet. Standarden er generelt lav og man kan ikke stole på tidsplanen. Som alternativ findes der også de såkaldte Mashrutkas, som er minibusser som kører til de mest populære destinationer.
Valuta
Den lokale valuta er Lari, som kan opdeles i 100 tetri. Der er et bredt udvalg af hæveautomater i landet, hvor du kan benytte Visa, Mastercard, mv. Kreditkort bliver accepteret på nogle hoteller, restauranter og butikker i Tbilisi.
Drikkepenge
Generelt der runder man blot prisen op på restauranter og cafeer,
Vaccinationer
Ved en længere rejse til Georgien, kan det være relevant at beskytte sig mod Difteri, Hepatitis A, Hepatitis B, Stivkrampe og i få tilfælde også Malaria. Hvis du skal opholde dig i Georgien i en kortere periode, behøver du ikke beskytte dig mod Hepatitis B.
Vær dog opmærksom på, at Malaria risikoen er meget lille og det kun er i bestemte områder, i bestemte årstider – snak dog med din læge så du får de vigtigt og nødvendige vaccinationer og beskyttelsesmidler.
Mad og drikke
Det georgiske køkken har generelt er rigtigt godt ry ift. mange af sine sovjet naboer. Der benyttes gode lokale råvarer og der er mange spændende retter at smage. En sjov detalje er at der benyttes store mængder valnødder i madlavningen, f.eks. i supper og sovser.
Af specialiter kan nævnes:
- Basturma – Røget kød med friske og syltede grøntsager.
- Khachapuri – Fladbrød i lag med smeltet os.
- Pkhali – En traditionel skål med hakkede grøntsager.
- Lobio – Bønne og valnøddesalat.
Det er også værd at bemærke at der faktisk produceres meget vin i landet. Der findes udemærket lokale rødvine og hvidvine til meget fordelagtige priser.
Forsikring
Find en rejseforsikring, hvis du skal besøge Georgien. Du er udenfor EU og er ikke dækket af det offentlige sygesikringskort. Det kan hurtigt blive en bekostelig affære at komme ud for uheld eller sygdom, hvis man ikke er forsikret.