Argentina er en republik, der er beliggende i den sydlige del af Sydamerika. Argentina er desuden verdens ottendestørste land, og samtidig det andenstørste i Sydamerika.
Grundet landets store størrelse, er der en større variation i landets klimazoner. I den nordøstlige del af landet, er det et tropisk klima, hvorimod det resterende Nordargentina dækkes af et subtropisk klima. I syden samt i Andes er klimaet en udstrakt tempereret klimazone.
Argentina er særlig kendt for de høje Andesbjerge, der nogle steder rager op i en højde på 6.000 meter. Dette inkluderer blandt andet Amerikas højeste bjerg; Aconcagua, der er 6962 meter højt.
Sikkerhed
Argentina er et meget sikkert land at rejse i – Selvfølgelig skal du tage forholdsregler for, hvordan du agerer på din tur, men sikkerhedsmæssigt er de større Argentinske byer generelt rimelig sikre. Der er selvfølgelig kriminalitet og man bør være meget opmærksom på sin taske, pengepung, osv. Desuden bør man altid være varsom, hvis man bevæger sig udenfor om aftenen. Et godt råd er at læse Udenrigsministeriets rejsevejledning til Argentina.
Iguazú-vandfaldene – På grænsen til Brasilien
Vaccinationer
I nogle områder af Argentina er der øget risiko for gul feber, derfor anbefales det at man vaccineres. Desuden er det en god idé at være dækket for Difteri, Hepatitis A og Stivkrampe, mv. I nogle områder af Argentina er der risiko for Malaria. Tag en snak med din læge om hvor du skal hen i Argentina, og find de vaccinationer som er relevante for dig.
Rejseforsikring
Skal du rejse til Argentina, så skal du tegne en privat rejseforsikring. Du er ikke dækket af dit almindelige sygesikringskort.
Drikkevand
Det anbefales ikke at drikke vandet i hanerne nogen steder. Hellere ikke blot til tandbørstning. Køb vand på flaske på din tur.
Argentina – er det nødvendigt med visum?
Hvis du er dansk statsborger, så er det ikke nødvendigt med visum, hvis du rejser som turist eller på forretningsrejse. Du kan opholde dig i landet i op til 90 dage. Hvis du skal besøge Argentina af andre grunde, som f.eks. udveksling, arbejde, eller lign, skal du kontakte ambassaden. Du kan finde Argentina´s ambassade på nettet her:
Argentinas ambassade
Postadresse:
Borgergade 16 4.sal
1300 København K
Dit pas skal være gyldigt under hele opholdets varighed. Skal du besøge Argentina med en mindreårig, så skal du kontakte ambassaden. Husk reglerne kan hurtigt ændres, tjek altid de aktuelle regler hos ambassaden inden du arrangerer en rejse.
Rosario – Santa Fe – Argentina
Valuta
I Argentina bruger de peso – som kan opdeles i 100 centavos. Hæveautomater (Cajeros automáticos) kan findes i de fleste byer. Det er den nemmeste måde at håndtere pengene, når man rejser i landet. Mange turiststeder tager i mod amerikanske dollars.
Bedste rejsetid
Da Argentina er et virkelig stort land, der varierer det hvornår den bedste rejsetid er. Man kan uden problemer besøge alle de store byer året rundt, men hvis du eksempelvis vil have udendørsoplevelser i det fantastiske Patagonien, der vil du få mest ud af det om sommeren (November til Februar). Rejser man til eksempelvis de subtropiske områder ved Iguacuvandfaldene (Tæt på Brasilien), vil man opleve et klima der er mest behageligt om vinteren (Maj, Juni og Juli). Undersøg dine rejsemål grundigt og find den periode som passer bedst til dit besøg.
Drikkepenge
Det er normalt at give 10 procent i drikkepenge, hvis man er ude og spise. På hoteller forventes det også, hvis det er af lidt bedre klasse. Det kan være velanset at give taxichaufføren lidt ekstra, hvis man har haft en god oplevelse.