Indonesien

Indonesien er et land, der er beliggende i den sydøstlige den af Asien. Landet består af seks forskellige hovedøer; Sumatra, Java, Sulawesi, Kalimantan og Irian Jaya samt 13.677 mindre øer. Det er dog kun 3.000 af disse øer, der rent faktisk er beboet. De beboede øer strækker sig over et vulkansk oprindeligt område på mere end 5.000 kilometer.

Indonesien er verdens største øgruppe og har et samlet areal på hele 1.919.440 kvadratkilometer, hvilket gør landet til det 16. største land i hele verden. Små 4,85 procent af det samlede areal i Indonesien, er dækket af vand.

Indonesien

Sikkerhed

Der er risiko for terrorangreb – så du skal tage dine forholdsregler og være forsigtig. Den største risiko er offentlige områder, hvor vestlige turister opholder sig. Det frarådes at rejse til det centrale Sulawesi, Papua og Molukkerne. Du kan læse mere hos udenrigsministeriet.

Rejseforsikring

En ordentlig rejseforsikring er en af de vigtigste ting at huske, når man skal rejse udenfor EU. Du har ingen mulighed for at blive hjulpet af dit sygesikringskort, så længe du rejser i Indonesien. Derfor er det vigtigt at du undersøger markedet og finder den rette forsikring. Husk at skal du lave de lidt mere risikobetonede aktiviteter, så kan det være nødvendigt at tilkøbe dækning til dette.

Sprog

Det primære sprog er Bahasa Indonesia, men der tales også engelsk og hollandsk – desuden er der en lang række lokale dialekter.

Valuta

Den lokale valuta er rupiah. Det bliver mere og mere udbredt med hæveautomater som tager i mod Visa, Mastercard, mv, men da der kan være nedetid på maskinerne, så er det en god idé at have nogle backup penge.

Bedste rejsetidspunkt

De fleste vælger at besøge Indonesien i tørtiden, som går fra maj til oktober. I denne periode er det varmt og en lavere luftfugtighed.

Visum

Skal du til Indonesien, så er det muligt at opnå et turistvisum ved indrejse. Visummet har en varighed på 30 dage. Du skal dog fremvise en gyldig returbillet. Prisen er pt. 25 dollars. Visummet kan forlænges lokalt, så du får 30 dage ekstra. Du kan læse om Indonesiens visumregler på deres ambassades hjemmeside.

Vaccinationer

I Indonesien er der risiko for, at man kan blive smittet af sygdomme såsom Difteri, Hepatitis A, Stivkrampe og Malaria. Derfor bør man også overveje, at beskytte sig mod disse sygdomme, hvis man rejser til Indonesien. Det gør man lettest ved at blive vaccineret mod de nævnte sygdommene, dog ikke Malaria. Malaria forebygges nemlig ikke ved vaccine, men derimod ved hjælp af medicin / beskyttelse mod myg. Hvis du kommer fra et land med Gul feber, kan det være nødvendigt med et certifikat der viser at du er vaccineret mod Gul Feber. Tag til din læge i god tid – eller eventuelt til et vaccinationscenter – det er vigtigt at du planlægger dine vaccinationer et godt stykke tid inden din rejse. Skal du være i længere tid i landet, så kan det også være relevant med vaccinationer mod Hepatitis B og Japansk hjernebetændelse, men det er selvfølgelig noget du skal snakke med en læge om.

Indonesien

Hurtig information

  • Drik aldrig vandet i vandhanerne – køb vand på flaske i stedet.
  • Fotografer ikke militære installationer og bed altid om lov hvis du vil fotograferer mennesker.
  • Skal du besøge en moske, så skal du have dækket ben og arme – desuden skal du tage din sko af.

Skriv en kommentar