Elfenbenskysten

Elfenbenskysten (der dog har et ønske om at blive omtalt under Côte d’Ivoire) er en republik, der er beliggende i den vestlige del af Afrika. Landet har et samlet areal på 322.460 kvadratkilometer, hvoraf 1,4 procent af dette areal er vand.

Det meste af Elfenbenskysten består af sletter og lavere plateauer. Landet har desuden tidligere været besat af franskmændende, der også navngav landet Côte d’Ivoire. Elfenbenskysten løsrev sig fra franskmændendes varetægt og blev den 7. august 1960 erklæret uafhængigt.

Landets befolkning er sammensat er mere end 60 forskellige etniske grupper, der før i tiden havde deres egne, afgrænsede områder.

Elfenbenskysten

Sprog

Det officielle sprog er fransk, men der benyttes over 60 forskellige lokale dialekter.

Valuta

Der benyttes CFA Franc som lokal valuta. Det er en fordel hvis du medbringer valuta hjemmefra, især Euros. Der er mulighed for at hæve med Visa kort i nogle byerne, men det er ikke særligt udbredt. Der er også muligt at benytte rejsechecks, men kommisionensstørrelsen varierer meget fra bank til bank. Pas på de mange falske sedler som der er i omløb.

Sikkerhed

Storbritaniens udenrigsministerie fraråder rejser til dele af Elfenbenskysten – Du kan læse deres vejledning her.

Forsikringer

Dit blå sygesikringskort dækker ikke i Elfenbenskysten – derfor bør du tegne en privat rejseforsikring. Husk at finde en forsikring som dækker ordentligt og som er tilpasset din rejse. Du skal f.eks. overveje om du skal lave aktiviteter som er risikobetonet og om din forsikring dækker dette.

Mad og drikke

I Abidjan er der et stort udvalg af internationalt mad, f.eks. fransk, italiensk, lebanesisk, osv. De lokale retter er dog ofte spændende og man bør ikke snyde sig selv for eksempelvis Kedjenou (Kylling kogt med grøntsager og ofte serveret i bananblade), Alloco (Banan snack med stærk sauce med hårdkogt æg), Bangui (Lokal palmevin), Maafe (Kød kogt i peanetsauce), mv.

Drikkevand

Man bør ikke drikke vandet fra hanerne. Skal som minimum koges, men vand på flaske anbefales.

Drikkepenge

På de fleste restauranter er drikkepenge inkluderet i regningen, men ellers er det fint at give 15 procent.

Vaccination

Elfenbenskysten er en fantastisk destination. Du skal dog være opmærksom på at du skal vaccineres mod en række sygdomme. Antallet af vaccinationer afhænger af rejsens længde og hvor du skal rejse. Ved kortere rejser vil det typisk være mod Difteri, Gul feber, Hepatitis A, Meningokok-meningitis og Stivkrampe. Det kan også være relevant at beskytte sig mod Malaria. Husk at snak med din læge, om hvilke vaccinationer du skal have til din rejse.

Visumpligt

Skal du besøge Elfenbenskysten, så er det nødvendigt med visum til landet. Du kan søge om visum via deres ambassade i Danmark. Dit pas skal være gyldigt 6 måneder udover rejsens varighed.

Du kan læse nærmere om visum til Elfenbenskysten her: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/elfenbenskysten-pas-og-visum/

Det skulle også være muligt at søge om turist visum via https://snedai.com/ hvis du ankommer via Abidjan International Airport. Men det anbefales altid at tage visumdelen via ambassaden.

Skriv en kommentar