El Salvador

El Salvador er et land, der er beliggende i Mellemamerika, og er desuden et af Mellemamerikas tættest befolkede lande med et indbyggertal, der lyder på hele 6.9 millioner og et totalt areal, der lyder på små 21.040 kvadratkilometer, hvilket giver en befolkningstæthed på hele 318,7 indbyggere pr. kvadratkilometer.

El Salvador grænser op til Honduras og Guatemala som de eneste lande. Landet har desuden en 307 kilometer lang kystlinje ud til Stillehavet.

Landet er placeret i det tropiske bælte, og landet er således også plaget af de uhyre mange orkaner, der konstant hærger Caribien. El Salvador er i øvrigt også kendt for dets mange jordskælv. Men lad dig ikke skræmme – El Salvador er et fantastisk land at rejse i. Fyldt med kulturelle oplevelser og en fantastisk natur. I El Salvador finder du aktive vulkaner, skønne skove, fantastiske søer, mv.

El Salvador - Sandstrand

Valuta

I 2001 der indførte El Salvador amerikanske Dollars som den officielle valutaenhed. Det er et udbredt netværk af hæveautomater som tager i mod Mastercard og VISA kort, især i de områder hvor de mange rejsende besøger.

Visum

Skal du besøge El Salvador, så er der visumfrit i 90 dage. Dit ophold kan også forlænges lokalt. Dit pas skal dog være gyldigt i mindst 6 måneder fra indrejsedato. Husk at tjekke de aktuelle regler. Reglerne kan ændres fra tid til anden, derfor er det vigtigt at du sikrer dig at reglerne er gældende.

Sikkerhed

Som mange af de Mellemamerikanske lande, der har El Salvador et lidt dårligt ry. Men kriminalitet overfor turister er faktisk meget sjældent, men det er dog vigtigt at du tager dine forholdsregler. Der er ikke nogen grund til at rende rundt med et dyrt kamera alle kan se, eller det nyeste Rolex ur. Desuden kan det være en god idé at have et begrænset antal værdier på dig. Du bør hellere ikke rende rundt alene efter mørkets frembrud, især i områder hvor der ikke er andre mennesker. Skal du transporterer dig rundt om natten, så tag en taxi.

Læs eventuelt den engelske rejsevejledning her: https://www.gov.uk/foreign-travel-advice/el-salvador

Vaccination

Hvilke vaccinationer du bør have, det afhænger selvfølgelig af rejsens længde og hvilke områder du skal rejse i. Det er ekstremt vigtigt at du i god tid opsøger din læge, eller dit lokale vaccinationscenter og finder ud af hvilke vaccinationer der er nødvendige. Skal du til El Salvador, så vil det typisk være mod Difteri, Hepatitis A og Stivkrampe. Det kan også anbefales at du beskytter dig mod Malaria, men da risikoen er meget lille, bør du nøjes med at beskytte dig mod myggestik.

Rejseforsikring

Find en privat rejseforsikring der dækker dine behov – Du er ikke dækket af det offentlige sygesikringskort.

En kommentar til “El Salvador”

  1. Jeg har familie i El Salvador, men kommer fra København. El Salvador er et fantastisk sted at rejse og jeg kan kun anbefale at tage hertil. Hvis man er til surf, er det fantastisk. Det er også et fedt sted at rejse, fordi at det modsat mange andre lande, er så kompakt. Derfor er mulighed for at opleve mange ting på kort tid.

    Kulteren af skøn og folk er super venlige. I forhold til ovenstående, så er det med sikkerheden gået hen og blevet lidt en skrøne. Der er meget sikkert at være i El Salvador og den kriminalitet der er, foregår primært internt.

    I øvrigt er landet kendt for netop aldrig at have nogle orkaner pga. af deres mange bjerge. De har ALDRIG haft en tornado. Det er i øvrigt 17 år siden at de havde et stort jordskælv, så heller ikke her behøver du at være bekymret.

    Jeg bor og arbejder på en Surf Camp der hedder Puro Surf. Et fantastisk sted for alle sjæle. Kan varmt anbefales 🙂

    Svar

Skriv en kommentar