Hello!

The Boat Race – Kaproning – En skøn oplevelse i London

Er du i London omkring d. 29 Marts 2020, har du muligheden for at opleve “The Boat Race”. Det er den legendariske rokonkurrence mellem studenter fra Oxford universitetet og Cambridge. Det er nok den mest kendte kaproningskonkurrence på jorden. Her dyster de 2 skoler mod hinanden på Themsen, over en distance på 6.779 meter fra Putney til Mortlake. Løbet er set af mere end 250.000 tilskuere live og mere end 15 millioner mennesker ser løbet i TV.

Det er en kæmpe festdag, hvor der er alverdens aktiviteter i området og hvor man kan få en noget anderledes oplevelse.

I Bishops park (Ligger i Fulham) ved starten er der f.eks. en “Boat Race Fan Park”, hvor der er en lang række madboder og storskærm. Og i Furnivall Gardens (Hammersmith) er der endnu et fanområde (Placeret i midterste del af løbet), hvor der også er storskærm, madboder og barer. Men ellers er der rig mulighed for at placere sig langs Themsen og opleve kapløbet på nært hold.

Der er kamp om de rigtige pladser og det gælder om at komme i god tid, hvis man vil have en plads på første række.

I det legendariske løb fra 2003, vandt Oxford med omkring 30 cm.

Sådan kommer du ud til området

Selvom The Boat Race er en af de største gratis sportsarrangementer i London, så er det meget tilgængeligt. Hvis man tager metroen, skal man blot rejse til enten Putney Bridge Underground, Putney Overground eller East Putney. Med bussen kører der mange busser til og fra Putney Bridge og Fulham, f.eks. 14, 22, 39, 74, 85, 93, 220, 265 og 270.

En kort gennemgang af løbets historie

Løbet blev afholdt første gang i 1829. Det var en idé skabt mellem de to venner Charles Woodswoth (Oxford) og Charles Merivale (Cambridge). Det er blevet afholdt årligt siden 1856, bortset fra afbrydelser pga. første og anden verdenskrig. Kvinderne fik deres egen konkurrence i 1927 og den konkurrence er blevet afholdt årligt siden 1964.

En gravering der portrættere løbet i 1841.

Inspireret af “The Boat Race” har der i USA været en tilsvarende konkurrence mellem Harvard og Yale siden 1852.

Hvis du ønsker at deltage, så kræver det at du er studerende på én af de 2 universiteter og er eliteroer. I 2019 var danskeren Ida Gørtz Jacobsen med i kvindernes konkurrence (Hvor hun vandt sammen med Cambridge holdet). Ida var ikke et uprøvet blad, inden hun deltog i løbet. Hun havde været med til senior VM og været en del af den danske damefirer, som roede den hurtigste danske tid nogensinde. Så det kræver lidt mere end en romaskine derhjemme og en forholdsvis god form, for at kunne deltage på dette plan. Det er en meget seriøs dyst, hvor håneretten er det vigtigste element.

 

[Total:3    Gennemsnit:5/5]

Skriv et svar