busrejser
Hello!

Overvejer du en busferie? (Fordele og ulemper)

Overvejer du om din næste ferie skal være en busferie? Altså en rejse hvor du tager på rundrejse og bussen er dit faste holdepunkt og transportmiddel. Du har sikkert overvejet, hvilke fordele og ulemper der findes ved denne rejseform. Hvis ikke, så giver vi dig vores bud på det positive og negative ved en busferie.

Godt: Du får typisk flere oplevelser

Der er groft sagt to slags busferier. Dem hvor man kører fra A til B, hvor bussen udelukkende er et transportmiddel og så er der busferier hvor man kører til A, B, C, D, E, F….osv. Altså busferier hvor man gør stop undervejs og oplever spændende ting. Hvor transporten er en stor del af ferien.

Ved den sidste rejseform, der oplever man ofte rigtig mange ting. Du ser forskellige områder, byer, attraktioner, osv. Selv på pauserne undervejs kan man opleve nye ting.

Når man flyver til en destination, så er man ofte låst. Man kan vælge at leje en bil eller tage på guidede ture, men man oplever sjældent så meget som på en busferie. Man bliver også på en både “tvunget” til at opleve steder, som man måske ikke selv ville have valgt.

Hele rejsen er planlagt på forhånd og der er helt sikkert oplevelser som du ser frem til, mens der nok også er oplevelser som du ikke finder så interessant, men ofte overrasker de oplevelser som man ikke selv ville have valgt og på den måde udvider man ofte sin horisont.

Godt: Bussen er dit faste holdepunkt

Er i ude ved attraktioner, som du ikke finder spændende eller har du en dag, hvor energien ikke er i top, så har du altid bussen som dit faste holdepunkt.

Godt: Det sociale aspekt

På en bustur er der ofte fokus på det sociale. Det er ikke unormalt at møde nye venner, når man tilbringer så mange timer sammen. Der er selvfølgelig en risiko for at man kommer til at sidde i nærheden af nogen, som man måske ikke svinger 100% med, men i så fald kan man nemt søge mod andre fællesskaber. På en bustur finder forskellige grupper med samme interessefællesskab hurtigt sammen. For langt de fleste, der vil en busferie være en positiv social oplevelse.

Godt: Busser tilbyder bedre faciliteter end man tror.

Når man booker en langdistancebus, så er faciliteterne ofte meget moderne og af høj standard. Der er fint med benplads, TV, toilet og gode sæder. Busserne er typisk forsynet med vippestole med fodstøtter, regulerbar ryglæn og små slå-ud-borde. Der er selvfølgelig aircondition, der gør at temperaturen i bussen altid er behagelig. Og selvfølgelig også kaffemaskine, køleskab, mv.

Godt: Det er billigere end man tror

I forhold til de mange oplevelser man får, er busturer ofte meget fornuftigt prissat. Man bor jo ofte på hotel hver aften, får mad i løbet af dagen og indgang til de mange attraktioner. Det er selvfølgelig forskelligt fra rejse til rejse, hvad der præcist følger med, men priserne er ofte i den rigtig gode ende, især hvis man udregner prisen ift. hvad man selv kunne booke den for (Hvis man rejste med egen bil).

Både godt og skidt: Turen kan være lang

Turen kan være lang. Du kommer til at sidde ned i rigtig mange timer. Måske elsker du det, måske vil du blive frustreret over det. For nogle er det selve kørslen som er den bedste del ved busferien. Altså de mange timer, hvor man kigger ud af vinduet, læser en bog eller snakker med de nærmeste passagerer. For nogle bliver det lidt for meget. Er du en meget aktiv person, som ikke er vant til at sidde ned halvdelen af dagen, kan det blive for meget af det gode. Gør op med dig selv, om du er typen som passer til en busferie.

Skidt: Du kan opleve kø (Men det sker højst sandsynligt ikke)

Afhængigt af destination, kan du opleve kø. Det er sjældent inspirerende at sidde i timevis og kigge ud på en motorvej, som langtsom bevæger sig. Typisk kører busserne dog udenfor de områder hvor der er den værste trafik, da de typisk bliver advaret via GPS, hvis der er opstået problemer forud.

Det er også en problemstilling som ofte er mest aktuel, hvis man tager motorvejen ned gennem Europa.

Skidt: Du er begrænset i forhold til destinationer (Medmindre du vil flyve)

Det giver sig selv, men busrejser er selvfølgelig lidt begrænset i forhold til destination. Ofte går turen til steder som Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Tjekkiet, Frankrig, Østrig, Holland, mv. Drømmer du om mere eksotiske steder, så er flyet desværre vejen frem. Der er dog kommet et øget fokus på busrejser, hvor man flyver til destinationen. F.eks. rundrejser på Island og lignende.

busrejse på island
Rundrejse på Island

Drømmer du om at tage på busferie, så findes der mange rejseselskaber som tilbyder det. F.eks. Hanstholm rejser, som har et stort udvalg af forskellige busrejser, f.eks. til Norge, Italien, Skotland, mfl.

[Total:2    Gennemsnit:5/5]

Skriv et svar