vejhjælp i europa

Vejhjælp i Europa – Husk autohjælp (Eller det røde kort)

Mange mennesker er nervøse for at tage på ferie med eget køretøj, for hvad nu hvis man får motorstop på den tyske autobahn, eller ens generator ryger et sted i Frankrig?

Det er dog ikke så stort et problem, hvis man bare har taget sine forholdsregler inden rejsen. Der findes en række udbydere af autohjælp i Danmark, som har samarbejde med tilsvarende firmaer i hele Europa. Oplever du et problem, så kan du blot ringe til en dansk-talende person og så bliver der bestilt hjælp. Har man en kaskoforsikring, så er man højst sandsynligt dækket af det røde kort.

Det røde kort

Har du en kaskoforsikring hos et af de danske forsikringsselskaber som er medlem af rødt kort-ordningen, så har du mulighed for at få vejhjælp rundt omkring i europa.

Det røde kort er et bevis på at din bil er dækket af kaskoforsikring. Man behøves ikke længere at medbringe kortet på sin rejse, faktisk skal man bare ringe til SOS Internationals på: 45 7010 5052.

Hvis uheldet opstår, så er det vigtigt at du har dit registreringsnummer, da det skal oplyses. Derudover så er det selvfølgelig en stor hjælp hvis SOS International kan finde din bil, så find ud af oplysninger som: vejnavn, bynavne, afkørsel, retning, mv.

Det røde kort er faktisk en del af kaskoforsikringen hos en stor del af de danske forsikringsselskaber, hvis man vælger deres kasko-løsning.

Med det røde kort kan man opnå:

  • Hjælp til fremskaffelse af reservedele.
  • Hjemtransport af dit køretøj.
  • En udlejningsbil.
  • Hjælp til hjemrejse.
  • Hjælp til hotel og lokaltransport.
  • Bugsering.
  • Autohjælp direkte på skadestedet.

Hvor dækker det røde kort?

Albanien, Andorra, Belgien, Bosnien & Hercegovina, Bulgarien, Cypern, Danmark, England, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Holland, Hviderusland, Iran, Irland, Island, Israel, Italien, Kosovo, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Lithauen, Luxembourg, Makedonien, Malta, Marokko, Moldavien Monaco, Montenegro, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland (indtil Ural), San Marino, Schweiz, Serbien, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tunesien, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, Wales, Østrig.

Bemærk at det røde kort ikke dækker det land, hvor bilen er indregistreret. Så som dansker med en dansk bil, der kan du ikke få hjælp af det røde kort, hvis der skulle opstå problemer i Danmark.

Det grønne kort

Det grønne kort er din dokumentation for at din bil har en lovlig ansvarsforsikring.

Det grønne kort skal altid medbringes hvis du rejser i disse lande:
Albanien, Israel, Hviderusland, Rusland, Ukraine, Moldova, Rumænien, Makedonien, Bosnien-Hercegovina, Serbien-Montenegro Marokko, Iran, Tyrkiet og Tunesien.

Det grønne kort kan bestilles hos dit forsikringsselskab.

Er du ikke dækket af det røde kort?

Hvis du f.eks. ikke har en kaskoforsikring og din almindelige ansvarsforsikring ikke har vejhjælp i Danmark eller i Europa, så kan det være en god idé at bestille vejhjælp, hvis du skal ud på en kør-selv ferie.

Der findes en del forskellige muligheder i Danmark, f.eks. Falck Vejhjælp, FDM eller SOS Dansk Autohjælp. Priserne er meget ens og forskellen er begrænset.

2 kommentarer

  • Søren Hansen

    13. november 2015

    God velskrevet artikel og god information om hvor det røde kort det dækker.

    Svar
  • Nicolai Knudsen

    6. oktober 2016

    Mange tak for artiklen, det havde jeg faktisk ikke lige tænkt over?

    Jeg står og skal på bilferie til München med hele familien.

    Svar

Skriv et svar