Tanzania

Rejseguide til Tanzania

Tanzania Tanzania er et land lokaliseret på den afrikanske østkyst. Tanzania grænser op til Mozambique, Malawi, Den Demokratiske Republik Congo, Zambia, Rwanda, Uganda, Burundi og Kenya. Den største by er den tidligere hovedstad Dar es-Salaam (Som er blevet erstattet af Dodoma).

Tanzania er et land som byder på mange forskellige former for eventyr og eksotiske muligheder. Der er fantastiske badestrande, mulighed for safari, fantastisk natur og selvfølgelig muligheden for at bestige Kilimanjaro.

Kilimanjaro

Med sine 5.895 meter, der er Kilimanjaro Afrikas højeste bjerg. Mange danskere prøver krafter med bjerget og de fleste klare selvfølgelig turen. Kilimanjaro er bedst at bestige fra december til marts og fra juli til oktober.

Bedste rejsetidspunkt

Tanzania kan man besøge året rundt, men der er selvfølgelig perioder som er mere attraktive end andre. Fra marts til maj der er det den store regntid og fra november til december er det den lille regntid. Den lille regntid er typisk problemfri, udover den giver begrænset sigtbarhed (Relevant hvis du skal trekke).

Den bedste perioder for trekking er fra december til marts og fra juli til oktober.

Du kan tage på safari året rundt, men det kan være problematisk under den store regntid fra marts til maj.

Sikkerhed

Udenrigsministeriet opdaterer løbende en sikkhedsguide til Tanzania. Du finder den her.

Overnatning

Der er rigtig mange forskellige overnatningsmuligheder i Tanzania. Der findes hoteller til enhver pengepunge.

Ønsker du at besøge Zanzibar, så kan du f.eks. bo i bungalow eller på fantastiske hoteller. Vær dog opmærksom på at under højsæsonen kan der være rift om de gode hotelværelser, så husk at book i god tid.

Hvis du er eventyrlysten, så kan du tage på overnatning i naturen. Mange safariture tilbyder at du kan bo i en wild camp eller i en teltlejr tæt på dyrene.

Skal du trekke, så overnatter man typisk på lejrpladser.

Vaccinationer

Afhængigt af hvor i Tanzania du skal rejse og hvor lang tid, der bør du vaccineres mod en række sygdomme. Hvis du kommer fra et land med Gul Feber (Typisk en af nabolandende), så kan der være krav om at du kan fremvise dokumentation for at du er vaccineret mod sygdommen.

Derudover der er vaccinationer mod sygdomme som: Difteri, Stivkrampe, Hepatitis A og Hepatitis B ofte aktuelle. Der er også udbredt risiko for Malaria i det meste af Tanzania, hvilket man også bør tage stilling til.

Tag til din læge i god tid inden din ferie og snak om vaccinationer og Malaria. Sammen kan i finde de relevante vaccinationer. Husk at nogle vaccinationer skal tages over flere omgange, så det er vigtigt at man får igangsat sit vaccinationsprogram i god tid.

Visum

Der er visumpligt i Tanzania, men du kan få udstedt et visum ved indrejse. Dit pas skal have en gyldighed som mindst går 6 måneder udover opholdets varighed. Læs mere hos deres ambassade i Sverige. Husk at holde dig opdateret omkring reglerne, da de løbende kan ændres.

Valuta

Valutaen er den tanzaniske shilling. Man finder hæveautomater i de fleste større byer, men det er ikke altid at de virker (Visakort er bedst). Skal du medbringe udenlandsk valuta som sikkerhed, så anbefales det at du medbringer amerikanske dollars. Skal du besøge Zanzibar, så er det sværere at finde en hæveautomat, så det anbefales at man har kontanter med.

Drikkepenge

Der forventes at du betaler drikkepenge når du er ude at spise, får hjælp af en guide, kører i taxi, mv. Er du ude og spise, så læg 10 procent i drikkepenge. Har du en guide, så forvent 5 til 10 dollars om dagen.

Forsikring

Husk at du skal købe en privat rejseforsikring inden din ferie – så du kan få hjælp ved uheld eller sygdom. Hvis du skal lave risikobetonede aktiviteter, som f.eks. bestige Kilimanjaro, så bør du undersøge om du er dækket af din rejseforsikring. Ofte kan det være nødvendigt at tilkøbe dækning, ved trekking.

Tanzania

En kommentar

  • Ulla

    12. juli 2016

    Er der generelt problemer med insekter og krybdyr?

    Svar

Skriv et svar