Grækenland

Rejseguide til Grækenland

GrækenlandRepublikken Grækenland er et land, der er beliggende i den sydøstlige del af Europa – mere præcist er landet beliggende på den sydlige spids af Balkanhalvøen. Grækenland grænser op til Bulgarien, den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien i den nordlige del af landet samt Tyrkiet i den østlige del af landet. Grækenland er størrelsesmæssigt ca. 3 gange større end Danmark. Der bor omkring 11,28 millioner mennesker i Grækenland, og hovedstaden hedder Athen. Nationalsproget er græsk.

Landet har desuden kystlinjer ud til det Ægæiske Hav i øst, det Ioniske Hav i vest samt det Libyske Hav i syd. Grækenland har et samlet areal på 131.940 kvadratkilometer, hvoraf 0,86 procent af dette består af vand. Landet har desuden et middelhavsklima med tørre og varme somre og lune vintre.

Grækenland er en af verdens mest populære turistdestinationer. Antallet af turister der besøger landet om året – er højere end befolkningstallet.

Santorini - Grækenland

Valuta

Som du nok har læst i medierne, så er Grækenland med i euroen. Du kan benytte dine internationale betalingskort mange steder.

Bedste rejsetidspunkt

Afhængigt af hvad type ferie du ønsker, så kan Grækenland besøges året rundt. Fra foråret til efteråret, der er der sol og gode temperaturer. Om vinteren der tiltrækker Grækenland turister som går op i kultur og historie, da det er et rigt land på kulturelle oplevelser.

Visum

Du kan frit rejse til Grækenland og være der optil 90 dage. Du skal du være i besiddelse af et gyldigt pas under hele opholdet.

Forsikring

Med EU´s blå kort kan du blive dækket i længere tid, på samme betingelser som de lokale. Det dækker dog ikke ting som f.eks. en akut hjemtransport, som du bliver nød til at tegne en privat rejseforsikring for at få dækket.

Drikkepenge i Grækenland

Drikkepenge er typisk ikke inkluderet i prisen – og du bør give mellem 10 og 20 procent i drikkepenge. Hvis drikkepenge er inkluderet, så kan du selvfølgelig vælge at give et mindre beløb oveni, hvis servicen har været god.

Vaccination

Det kan være en god idé at have de basale vaccinationer på plads inden ferien til Grækenland. Skal du på en kort ferierejse, så kan det være fornuftigt med vaccinationer mod Difteri og Stivkrampe.

Rygepolitik og alkoholpolitik

I Grækenland skal du mindst være 18 år gammel før du må købe alkohol. Der må ikke ryges på nogen indendørs offentlige steder. Nogle steder er der dog indrettet specielle rygerum.

Grækenland

Kort over Grækenland

Assos - Grækenland

Skriv et svar