natur på grønland

The Big Arctic Five

Grønland er meget alsidig med alt fra nordlys, midnatssol, gletschere til frodige enge og fantastisk dyreliv. Fem attraktioner er fremhævet som “The Big Arctic Five” og en del af kerne-oplevelserne i Grønland. Det er ligemeget, om du vælger at rejse om sommer eller vinter, der vil altid være noget unikt i vente oppe nordpå.

Slædehunde og hvaler

slædehunde på grønland
Ingen asfaltveje, ingen cykelstier, kun is og sne i lange baner. Det kan virke som om, man kommer til at sidde fast i den by, eller bygde man bor i. Men nej, at transportere sig rundt i landet er ikke så svært, som det ser ud til. En meget populær rejsemåde som også betegnes som en oplevelse er hundeslædekørsel.

Ikke nok med at du kan transportere dig rundt, så er det også en meget social oplevelse. Styrer man slæden, er der også en del fysisk udfordring, og man oplever den uberørte natur stå som den skal på sin rejse. Denne måde at transportere sig rundt på stammer fra de helt gamle tider, hvor man besluttede sig for at tilpasse sig det hårde miljø.

Vælger man i stedet at tage turen langs kysten ude på vandet, er der gode muligheder for at se hvaler. Der er også deciderede hvalsafari, hvor det eneste der bliver skudt med, er video og billeder. Der er tre arter af hvaler, som fast befinder sig i de grønlandske farvande, derudover kan der i sommerperioden være helt op til 10 forskellige arter af hvaler at finde.

Nordlyset og isen

nordlys på grønlandDet kan virke forvirrende, at “Grønland” er dækket af is. Men tager man ud og ser, hvordan denne is former sig, glider rundt i vandet, og gletchere, der rejser sig stolt op over havoverfalden, tænker man ikke så meget over navnet mere. En mulighed er at tage en tur hen over isen og bevæge sig rundt på den enten til fods, eller med slæde eller ski, en anden mulighed er at hoppe i en kajak eller tage med på de større skibe, og komme helt tæt på isen ude på vandet.

I kajakken kan du sejle langs og helt hen til isen, der flyder i vandet. Du kan se solens stråler danse hen over overfladen og skabe forskellige farver i isen. Besøger du Grønland i vintertiden, er dette ikke det eneste dansende lys, du kan opleve. I vinter og efteråret er nordlyset tydeligt og spektakulært.

Nordlyset er 100% gratis og for alle. For den bedste oplevelse anbefales det dog noget varmt tøj, en kande varm kakao eller kaffe, og ellers bare godt selskab. Det er fortryllende og afslappende at se nordlyset, og selv grønlænderne stopper op på vej hjem om aftenen for at tage det hele ind.

Pionérfolket

 

Grønlænderne lægger ikke skjul på, at de kender deres eget land og har lært at tilpasse sig miljøet og naturen. De er jægere, kaptajner, slædefører, guider, og ikke mindst imødekommende og gæstfrie. De lever stadig meget i tro med deres forfædre, hvor der kun jages, hvad der skal spises, transporten skal ikke skade naturen, og traditioner vejer stort.
De vigtigste højtider er jul, nytår og nationaldagen d. 21 juni. Julen bliver fejret godt igennem, og pyntet bliver først fjernet i starten af Januar. Nytåret bliver fejret med manér, som vi gør i Danmark. Grønlænderne fyrer dog af to gange, både kl 20 og kl 24, da der er -4 timers forskel til Danmark.

Det er dog ikke kun jagt og den vilde kultur, der beskriver grønlænderne som et folk. De har også bygget sig et moderne samfund, hvor både mode, arkitektur og musik spiller en stor rolle. De bor i en kultur, der kombinerer en arbejdsdag på kontoret med fritid i det fri.

Læs mere om “The Big Artic Five” hos Greenland.com

Skriv et svar