færøerne

5 fantastiske alternative rejsemål

Træt af den sædvanlige charterrejse til Tyrkiet? Overvejer du at i år skal der ske noget alternativt og unikt? Så bringer vi her en liste over 5 alternative rejsemål som måske kunne være et besøg værd.

Bhutan – et alternativt kongerige

alternative rejsemål: BhutanKlemt inde mellem Indien og Kina ligger Bhutan. Landet hvor man i stedet for økonomisk udvikling og et godt brutto national produkt tal, fokuserer på deres unikke “brutto lykke produkt”. Landet har en politik om at fokuserer mere på befolkningens lykke, end på økonomiens udvikling.

I Bhutan kan du opleve det bedste af Himalaya, og det må betegnes som et land der er enhver trekking fan´s drøm. Det er bestemt ikke billigt at besøge landet, da de kun lukker et bestemt antal turister ind hvert år, og der er fastsat nogle faste høje økonomiske betingelser for et besøg.

Men hvor mange af dine venner kan sige de har været i Bhutan?

 

Usbekistan – Se det flotteste fra silkeruten

Usbekistan et alternativt rejsemålBeliggende mellem Kasakhstan, Turkemenistan, Afghanistan, Tadsjikistan og Kirgisistan, ligger Uzbekistan.

Lad dig ikke snyde af lokationen, Usbekistan er et fantastisk land at besøge for dig som elsker kultur.

Den tidligere Sovjetstat har nemlig fantastiske destiationer som er tydeligt påvirket af den gamle silkerute.

Byer som Samarkand og Bukhara rummer en masse fantastiske arkitekturer og spændende turistmål, desuden er det et forholdsvis billigt land at rejse i.

Usbekistan er for dig som vil prøvet noget anderledes og blive positivt overrasket.

 

Færøerne – for dig som ikke er bange for regn

Besøg FærøerneSelvom Færøerne stadig har et tæt bånd til Danmark, og at der er mange færinger som befinder sig i Danmark, så er det et overset rejsemål for danskere.

Vejret er ofte forfærdenligt, men stadig er det et fantastisk land med flotte naturoplevelser.

Du kan sejle direkte til Færøerne, og rejse rundt fra ø til ø på motorcykel, bil eller måske din cykel?

Søren Ryge kan ikke tage fejl! Færøerne er fantastisk.

 

Mongoliet – rejs tilbage i tiden

Hvad med en tur til MongolietHvis du virkelig vil rejse tilbage i tiden og opleve uspolerede landskaber, så kunne Mongoliet være stedet for dig.

I Mongoliet er befolkningen primært normader, som lever i gers (runde hvide telte), selvom der er TV, mobilnet, mm, så er det stadig som at rejse tilbage i tiden.

Mongoliet er for dig som godt kan rejse primitivt, og som vil opleve rejsemål som ikke er så besøgt af andre turister.

Hovedstaden Ulan Bator har selvfølgelig mange turister som rejser via den transsibiriske jernbane, men du skal ikke langt ude af byen før du vil opleve at du har hele verden for dig selv.

 

Slovakiet

Slovakiet er moderneSlovakiet er et undervurderet rejsemål i Europa. Her kan du opleve alt lige fra trekking til gamle middelalderbyer. Er du historie elsker, så er Slovakiet perfekt for dig. Landet har det højeste antal borge i verden i forhold til antal indbyggere, så er du interesseret i middelalderen, så er Slovakiet stedet for dig. Desuden er fordelen at landet er forholdsvis billigt at rejse i, så leder du efter et rejsemål som ikke ruinerer dig, kunne det være en spændende mulighed.

 

Hvad syntes du?

Hvilke lande vil du anbefale som fede rejsemål? De må meget gerne være overraskende. Skriv en kommentar nedenunder og deltag i debatten 🙂 Vi vil så gerne høre din mening.

Skriv et svar